Tv-vært Sisse Fisker gennemgik sidste år en omfattende rygoperation.
Tv-vært Sisse Fisker gennemgik sidste år en omfattende rygoperation. Foto: Bax Lindhardt

Tv-vært og foredragsholder Sisse Fisker gennemgik sidste år en omfattende rygoperation, og efter en hård periode med genoptræning og rutinemæssige hospitalstjek er hun endelig ude på den anden side.

Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil mandag.

'FARVEL OG TAK!' lyder det indledningsvis fra en glad Sisse Fisker, der har delt et selfie taget foran Glostrup Hospital.

'Og ikke på gensyn Glostrup Hospital. Er i dag blevet røntgenfotograferet og frikendt efter ryg operation sidste år. De vil ik se mig mere. Mine skruer og protesen i ryggen sidder perfekt. Og det er jeg på toppen over. Har fejret det med reformer træning, 30 km på cykel, en lang gåtur og nu bobler,' skriver en tydeligt glad Sisse Fisker i opslaget, der også bærer hashtagget 'jeg vandt kampen'.

Gennem sit lange sygdoms- og genoptræningsforløb har Sisse Fisker delt ud af sine oplevelser på Instagram under hashtagget 'jeg vinder kampen', og det var også på det sociale medie, at hun første gang i efteråret 2016 fortalte, at hun stod over for en stor operation.

'Efter knap fem år med daglige rygsmerter vælger jeg nu at følge kloge lægers råd og lade mig operere i ryggen. Nye scanninger viser at min diskus i lænden er ødelagt, og det laver ballade i ryghvirvlerne. Så nu skal jeg ha' opereret et stivgørende led ind i ryggen i stedet for diskus, hvilket med al sandsynlighed vil reducere mine smerter markant,' skrev hun dengang.

zindylaursen1234

Sisse Fisker har også tidligere i et interview med BT fortalt, hvordan rygsmerterne har påvirket hendes liv voldsomt.

»Jeg har været i kæmpe krise. Det har været min identitet at være hende maratonløberen, hende, der cyklede til Paris, og jeg har altid været »en af drengene«, da jeg var på TV2-Sporten og spillede squash, fodbold, håndbold – spillede, spillede, spillede. Jeg har været pissehamrende ked af det. Har tudet, når jeg lå hjemme på sofaen,« fortalte hun tilbage i 2015 i et interview med BT.

Sisse Fisker har tidligere været vært på både DR 1 og TV 2 og er også stadig at finde på skærmen ind i mellem. Derudover er hun bestyrelsesformand i Smilfonden, der arbejder for at hjælpe børn indlagt på danske hospitaler. Sisse Fisker er desuden ambassadør for Ønskefonden, der opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.