Sangerinden har ikke altid haft det helt nemt.

Mere end 30.000 danske kvinder bliver hvert år udsat for vold af deres kærester. Og det er ikke kun almindelige kvinder, der muligvis vil kunne nikke genkendende til det billede, Christina Rosendahl tegner i sin nye film, ‘Vold i kærlighedens navn’. Også kendte kvinder har haft voldelige oplevelser tæt inde på livet.

»Jeg var i et voldeligt forhold i næsten seks år,« fortalte Zindy Laursen til premieren. Og sangerinden mener, at filmen, der handler om mishandlede kvinder på krisecentret Danner, sætter fokus på et vigtigt og alvorligt problem.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang sælger sit hjertebarn: Dét skal der ske nu

»Der gik lang tid, hvor jeg ikke nævnte, hvad der skete. Det er først, når man taler om det, man kan komme videre. Jeg sagde det først sent til min mor. Hun kunne se, der var noget galt, og så måtte jeg fortælle om min hemmelighed gennem så mange år. Jeg havde svært ved at forstå, jeg blev så længe. Det er fordi, der også er gode stunder. Efter en voldelig episode bliver han god igen. Så angrer han og siger, han aldrig gør det igen. Det er derfor,« forklarede sangerinden, der tilføjede, at hun har det godt i dag.

»Jeg har været sammen med en god mand i et år nu. Vi er gået stille med dørene, men vi kommer snart ud med det. Han var også i et 90’er-band,« lød det hemmelighedsfuldt.

LÆS OGSÅ: Her er beviset: Geggo og Cengiz ER blevet gift

LÆS OGSÅ: Her er den nye danske serie-satsning

LÆS OGSÅ: Kira Eggers: Derfor holder jeg min kæreste privat

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk