Der er amoriner i luften. Også i bandet Lukas Graham.

I hvert fald er bandets trommeslager netop blevet gift i weekenden.

Det afslører trommeslageren 'Lovestick', der officielt har navnet Mark Falgren, selv på Instagram.

'I går blev jeg gift med mit yndlingsmenneske i verden,' skriver Falgren og tilføjer en tak til dem, der var med til at fejre.

'Vi elsker jer hver og en,' skriver han.

Det er Tanja Djinovic, der nu kan kalde sig hans hustru.

Både sanger Lukas Forchhammers kone, Rillo Schwartz, og Chili Klaus er blandt dem, der ønsker ham tillykke.

Og Lukas Forchhammer var naturligvis også med. Han sang sågar for parret i kirken.

Mark 'Lovestick' Falgren til venstre.
Mark 'Lovestick' Falgren til venstre. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Lovesticks store kærlighedsmatch kommer efter par mindre heldige oplevelser.

Først blev han svigtet groft af en kæreste, som han dengang troede var hans drømmekvinde.

Men ved et tilfælde fandt han ud af, at hun arbejde på et bordel, hvilket hun havde holdt skjult for ham.

Det fortalte han om i 2022 i podcasten '112 for knuste hjerter'.

Dernæst datede han en 18 år ældre kvinde, men heller ikke det forhold nåede at udvikle sig til noget mere seriøst.

»Jeg ville gerne have været sammen med hende, hvis ikke hun var det ældre, for jeg ville gerne have børn – hun kunne ikke give mig børn. Så der var en form for slutdato på forholdet. Det kunne ikke vare ved,« fortalte han i samme podcast, hvor han dog også fortalte, at han lærte en masse af forholdet med den lidt ældre kvinde - blandt andet om, hvad der var vigtigt i livet. 

Kort efter bruddet mødte han dog kærligheden på ny - nemlig med Tanja Djinovic. Og denne gang fik han lov til at sætte en ring på hendes finger.