18 år gammel blev Christian Mørk kureret for sin astma af en alternativ behandler på Frederiksberg. Men kvinden var i virkeligheden berygtet Gestapoagent og stikker. Det er der kommet en ny roman ud af

Synet var det samme hver torsdag, når den 18-årige dreng ringede på døren til den store herskabslejlighed på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Så stod hun dér. Krumbøjet, med skrigende orange hår, briller så tykke som hinkesten og en Grøn Cecil klæbende til den hængende underlæbe.

Iført sin hvide kittel lukkede hun ham ind og førte an ned gennem den lange mørke gang, der afslørede tomme, snuskede stuer, indtil de nåede frem til arbejdsværelset med den store briks. ‘Sæt dig min dreng’.

Hver torsdag lagde hun hænderne på hans skuldre og bryst. Masserede de lange tynde fingre ind i hans unge krop, indtil miraklet indfandt sig. Han kunne trække vejret.

Hvad drengen Christian Mørk dengang ikke vidste, var, at den ældre kvinde med de magiske hænder gemte på en grum hemmelighed. At han var i kløerne på en af Anden Verdenskrigs værste danske nazispioner. Hvis dæknavn under krigen var Jenny Holm.

»Jeg tror hverken, at hun var sindssyg eller noget. Jeg tror, at hun var en iskold opportunist, et afstumpet menneske fuldstændig blottet for moral. Og jeg tror ikke, at hun på sine gamle dage sad og vred hænder over dét, hun gjorde som ung,« lyder den voksne Christian Mørks vurdering.

I dag er han 52 år. En succesfuld forfatter bosiddende langt fra Gl. Kongevej på Frederiksberg. Men lige siden han for to år siden fandt ud af, at den kvindelige healer, der kurerede ham for en voldsom astma, var en anden, end han havde troet, har ét spørgsmålet optaget ham. Hvad ville han have gjort som teenager, hvis han havde vidst det?

Spørgsmålet forsøger han at at besvare i den nye roman ‘I gode hænder’, som har den svage dreng Gustav i centrum som ham, der søger trøst hos og bliver ven med sin alternative behandler og ved et tilfælde opdager hendes skjulte fortid. Modsat altså Christian Mørk selv.

BTs artikel fra februar 1949, hvor retssagen mod Jenny Holm gik videre til Vestre Landsret efter at Underretten - som Byretten dengang hed - kun havde idømt hende 18 års fængsel, mens anklageren krævede dødsstraf.
BTs artikel fra februar 1949, hvor retssagen mod Jenny Holm gik videre til Vestre Landsret efter at Underretten - som Byretten dengang hed - kun havde idømt hende 18 års fængsel, mens anklageren krævede dødsstraf.
Vis mere

»Den kvinde, som havde behandlet min mormor og alle mulige mennesker i Kongeriget Danmark, hun var storforbryder, havde været stikker, som man kaldte dem, der angav modstandsfolk til tyskerne under krigen. Hun var simpelthen Gestapospion. Hun var et menneske, som modstandsbevægelsen prøvede at likvidere to gange, et menneske som har stået oppe i Shellhuset og medvirket til forhør, tortureret og banket folk med jernstænger og angivet danske patrioter, som blev skudt i Ryvangen,« siger Christian Mørk med harme i stemmen om dén kvinde, som var en af Gestapos mest frygtede agenter, og fortsætter:

»Jeg var nødt til at forsøge at besvare spørgsmålet om, hvad ville jeg have gjort, hvis jeg havde opdaget, hvad og hvem hun var.«

Det var hans mor Susse Wold, der i midten af 1980erne foreslog, at han besøgte Anne Marie Lenssinger - som healeren på Gl. Kongevej hed - i et forsøg på at få bugt med den astma, der dagligt voldte ham store problemer.

Healeren havde udrettet mirakler på mormoderen Marguerite Viby, der efter en hjerneblødning - som havde lammet den ene side af hendes krop og efterladt store hævelser - var blevet opgivet af lægerne. Deres dom lød, at hun aldrig ville komme til at gå igen.

En ung Christian Mørk sammen med sin stedfar Bent Mejding og mormor Marguerite Viby.
En ung Christian Mørk sammen med sin stedfar Bent Mejding og mormor Marguerite Viby. Foto: Mini Wolff
Vis mere

»Det ville min mor ikke finde sig i. Hun havde hørt om Anne Marie, der havde hjulpet andre i vores kunstneriske miljø, og i løbet af et halvt år kunne min mormor gå. Det var imponerende. Derfor tøvede jeg selvfølgelig ikke, da min mor sagde ‘hvorfor prøver du hende ikke?’«.

I et års tid ringede den unge Christian Mørk hver torsdag på døren til lejligheden på Frederiksberg, hvor han ikke alene blev kureret, men også opnåede en slags venskab og fortrolighed med den dengang 68-årige Anne Marie Lenssinger, som boede alene med sine to små Yorkshireterriere. Og som han ikke anede var den samme kvinde, som under Anden Verdenskrig opererede under dæknavnet Jenny Holm. Indtil for to år siden.

Det var forfatter Henrik Werner Hansen, der under arbejdet med sin bog ‘Kamæleonen Jenny Holm’, kunne sætte lighedstegn mellem de to. Mellem stikkeren og healeren. Og det var ad den vej, at Christian Mørk fik genåbnet det næsten glemte kapitel i sit liv. Og blev gennemsyret af dét, han selv kalder en ‘ufortyndet vrede’ mod hende.

»For hun var dét, som min morfar risikerede livet for at bekæmpe,« siger han om morfaderen Knud Wold, der under krigen var en af de modige danske modstandsmænd.

»Så dét, som er så underligt, er, at jeg vidste jo som barn, hvem Jenny Holm var, vidste fra mine besøg på Frihedsmuseet med min far, at hun var en storstikker.«

Der findes stort set ingen fotos af nazispion og stikker Jenny Holm. Selv hendes mange ægtemænd blev ikke fotograferet med hende. Her ses hun dog uden for Kolding Arrest under retssagen mod hende i 1948.
Der findes stort set ingen fotos af nazispion og stikker Jenny Holm. Selv hendes mange ægtemænd blev ikke fotograferet med hende. Her ses hun dog uden for Kolding Arrest under retssagen mod hende i 1948. Foto: Kolding Stadsarkiv
Vis mere

Men han har tilgivet drengen Christian for, at han ikke gennemskuede den krumbøjede kvinde med det skrigende orange hår og de magiske fingre.

»Hun var jo spion. Hun var trænet i at få folks opmærksomhed og tillid, at kunne manipulere. Det er dét, de er dygtige til. Så jeg kan ikke have det dårligt med at have været i en nazispions kløer uden at vide det. Men jeg sender selvfølgelig min morfar Knud Wold en tanke, for ham ville hun jo have slået ihjel, hvis hun havde fået chancen.«

I løbet af sit 82 år lange liv skiftede kvinden, der blev døbt Ellen Anna Marie Hemmer Christensen, navn utallige gange. Og var en uløst og hemmelighedsfuld gåde for de få, der kom tæt på hende. Selv hendes ægtemænd.

Efter at have skrevet sin roman ‘I gode hænder’ er hun det til dels også stadig for Christian Mørk.

Historien om Jenny Holm, der endte med at blive spion for englænderne, fyldte godt i BT i efterkrigstiden. Denne artikel er fra december 1946.
Historien om Jenny Holm, der endte med at blive spion for englænderne, fyldte godt i BT i efterkrigstiden. Denne artikel er fra december 1946.
Vis mere

»Bare dét, at hun har været i seng med masse modstandsfolk og efterfølgende har angivet dem, at hun har tortureret og reelt lemlæstet folk. Hvordan gør man det og bagefter slår en handel af med den danske stat og får tre år i spjældet? Og så resten af livet gemmer sig oppe i lejligheden og får en kæmpe kundekreds?,« siger han. Forundret.

Anne Marie Lenssinger døde på Frederiksberg Hospital 14. februar 1999

‘I gode hænder’ udkommer på forlaget Gyldendal 25. april.