Skuespilleren Hanne Borchsenius er død i en alder af 76 år.

Hun døde tidligt mandag morgen.

Det skriver Ritzau ifølge TV 2.

Hanne1

Hanne Borchsenius har blandt andet spillet rollen Søs i 'Far til fire med fuld musik' fra 1961. Derudover har hun medvirket i flere end 25 danske film, for eksempel 'Støv på Hjernen' og 'Kampen om den røde ko'.

Siden torsdag har Hanne Borchsenius været indlagt på et hospice, og mandag morgen mistede hun livet til kræft.

Hanne Borchsenius var gift i alt fire gange, senest med skuespilleren Axel Strøbye - blandt andet kendt fra tv-serien Matador - der døde i 2005.

BNB