Asta Björk Ivarsdottit kan glæde sig over nye og positive forandringer i sit liv.

Hun flytter sammen med kæresten, Jonass Jannec Jensen, og så skal hun professionelt også i en helt ny retning, skriver Billed-Bladet.

Danserinden, som i dette års 'Vild med dans' dannede dansepar med DJ Faustix, skal i gang med studiebøgerne, da hun er kommet ind på medicinstudiet.

»Det er et hårdt studie, men jeg glæder mig rigtig meget. De seneste tre år har jeg kun beskæftiget mig med dans. Nu glæder jeg mig til at sidde ned og blive træt i hovedet og ikke kun benene,« siger den 22-årige danser.

Dj Morten Olsen 'Faustix' og Asta Björk, mens de stadig var med i dette års 'Vild med dans'.
Dj Morten Olsen 'Faustix' og Asta Björk, mens de stadig var med i dette års 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Asta Bjork Ivarsdottir har kun dannet par med sin kæreste siden i sommer, men da de bruger al tid sammen, er de helt klar til at dele hjem. Det fortæller den 22-årige Billed-Bladet.

Parret ønsker at dele bolig nord for København. En lejlighed, som hun planlægger at købe.

Jonass Jannec Jensen er ligesom Asta Björk Ivarsdottir også et kendt ansigt. Han medvirkede nemlig i det populære reality-program 'Paradise Hotel' sidste år, hvor han nåede hele vejen til finalen.

Noget, som Asta Björk også har prøvet. Hun var nemlig i finalen første gang, hun medvirkede i 'Vild med dans'.

Her dansede hun sammen med skuespiller Simon Stenspil.