Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sangskriveren, musikeren og kunstneren Daniel Johnston er død. Han blev 58 år.

Det skete tirsdag, da han faldt om med et hjerteanfald,

Sådan skriver Pitchfork, der fortæller, at dødsfaldet er bekræftet af sangerens manager.

Igennem sin cirka 40 år lange karriere udviklede han sig fra en følsom sangskriver, der arbejdede på McDonald's, til en ægte kultmusiker.

Daniel Johnston
Daniel Johnston Foto: ALAIN JOCARD
Vis mere

Han blev født i Sacramento i Californien den 22. januar 1961.

Det hele begyndte med albummet 'Song of Pain,' som han optog på et kassettebånd, et klaver og en mikrofon i sine forældres garage i 1980-81.

Fordi han ikke havde den nødvendige teknologi, så var han nødt til at optage hele albummet igen og igen, hver gang han ville lave et nyt kassettebånd med sangene på.

Og ved at uddele båndene til gæsterne på McDonald's og folk, han mødte på gaden, opnåede han en stor lokal succes, der i 1985 placerede ham på alles tv-skærme, da han var gæst i MTV-programmet 'The Cutting Edge'.

Han fortsatte med at optage sine album på kassettebånd, indtil han i 1988 optog sit 11. album med produceren Mark Kramer. Det blev udgivet i 1990 og hed også '1990'. I den forbindelse sagde han også jobbet op på McDonald's og flyttede til Austin i Texas.

Samme år blev han diagnosticeret med skizofreni, som resulterede i, at han måtte indlægges på et psykiatrisk hospital.

I denne periode bar den nu afdøde musiker Kurt Cobail en T-shirt med et af Daniel Johnstons albumcovers, og det betød, at flere og flere fik kendskab til ham.

Kort tid efter indlæggelsen lavede han en aftale med Atlantic Records, som han producerede musik med frem til 1996.

Andre læser også