Dakota Johnson er tilsyneladende ikke udpræget fan af Armie Hammer, der er beskyldt for at have kannibalistiske tendenser.

Det gjorde hun klart, da hun på dette års Sundance filmfestival skulle overrække en pris til instruktøren bag 'Call Me by Your Name', Luca Guadagnino, skriver TMZ.

I filmen spillede Armie Hammer rollen som Oliver, der indleder et forhold til teenageren Elio, spillet af Timothée Chalamet.

»Luca havde bedt mig spille rollen som fersken, men vores tidsplaner gik ikke op. Gudskelov, for så ville jeg have været en anden kvinde, som Armie Hammer prøvede at spise,« sagde Dakota Johnson ved prisoverrækkelsen, og henviser til den scene, hvor Elio masturberer med fersken, hvilket Oliver-karakteren opdager.

Armie Hammer blev i 2021 mødt af anklager om voldtægt, krænkelser og kannibalistiske tendenser.
Armie Hammer blev i 2021 mødt af anklager om voldtægt, krænkelser og kannibalistiske tendenser. Foto: Joseph Marzullo
Vis mere

'Fifty Shafes of Grey'-skuespillerinden var dog ikke færdig her. Luca Guadagninos seneste film, 'Bones and All', handler nemlig om kannibalisme.

»Det er fem år siden, filmen havde premiere her, og Luca er ikke holdt op med at tage os til spændende steder (med sine film, red.). Hvem vidste, at kannibalisme var så populært?«

Armie Hammer har holdt sig udenfor rampelyset siden starten af 2021, hvor en række foruroligende beskeder så dagens lys.

Beskederne skulle være sendt af Armie Hammer og udviste hans kannibalistiske sexlyster over for flere forskellige kvinder – eksempelvis at han havde lyst til at drikke den ene kvindes blod og spise en andens stegte hud.

Beskederne blev først gjort til grin, men efterfølgende stod flere kvinder frem og fortalte, at han havde overskredet deres grænser i sengen.

Armie Hammer blev også anklaget for voldtægt, men her konkluderede politiet, at det ikke krævede en sigtelse.

Selv har han hele tiden slået fast, at alt, hvad han har foretaget sig med kvinderne, er sket med samtykke.