Dak Wichangoen tilbragte sine første syv år i Thailand, og da hun kom til Vestjylland, fik hun børnestress – men ikke værre end at hun hurtigt lærte sproget. Selvom Dak i dag er 31, skal hun stadig af og til vise id for at komme ind på diskoteker.

1. Én stor happy ending

Her var jeg med min mor, der stillede op i konkurrencen Miss Nongkay, som foregik i den lille by, jeg kommer fra i Thailand. Jeg har en thailandsk mor og en thailandsk far, min biologiske far døde i en motorcykelulykke, da jeg var tre. Da min lillebror var blevet ét år, besluttede min mor sig for at finde ud af, om græsset var grønnere på den anden side. Hun tog til Danmark på et ferievisum til at begynde med, boede hos en veninde og kom siden til at arbejde her. Senere fandt hun min danske far, og de besluttede sig for at hente min lillebror og mig. Jeg var syv år, da jeg kom til Danmark og boede hos min bedstemor i mellemtiden. Det var en stor happy ending med min fantastiske far.

2. To forskellige verdener

Her er jeg på den motorcykel, min biologiske far kørte galt på. Min far var dyrlæge, uddannet dyrlæge og ikke bare en motorbølle. Der var jo ingen regler for trafikken og for motorcykler. I gamle dage kørte man uden hjelm og med 80 kyllinger og en ko på bagsædet. Som lille barn var jeg, ligesom i dag, glad og ansvarsfuld. Jeg har altid været heldig, så livet i Thailand var godt, og jeg voksede op i en familie med gode normer. I Thailand har man jo familien tæt på, bedsteforældre og oldeforældre bor i samme hus. Man passer på hinanden. Vi var ikke fattige – jeg ville aldrig ændre på min barndom – det her er ikke en ’sad story’, jeg var bare i to helt forskellige verdener i barndommen. I Thailand tager man en dag ad gangen, i Danmark er det hele meget struktureret.

3. Skal vise id på diskoteker

Her var min lillebror i lyserødt, jeg husker, han hadede det. Det var noget tøj, min mor havde købt som gave, når hun havde været væk hjemmefra. Også i dag er derrigtig mange, der tror, jeg er en del yngre, end jeg er. Sådan har det næsten altid været – men det synes jeg er en god ting. Jeg har vænnet mig til, at jeg skal vise id, når jeg skal ind på et diskotek, selvom jeg er en fuldvoksen kvinde. Jeg har det fint med det. Det har aldrig været noget problem når de har sagt »Så du er 30?«.

4. Mit et og alt

Min bedstemor var mit et og alt, hende har jeg mistet i dag. Jeg var her 18 og hjemme i Thailand, fordi jeg snart skulle i kokkelære og vidste, at jeg ville få travlt de næste år. Min bedstemor hed Bursri Intharakkeenee, i daglige tale Jainoo, som betyder mus på thai. Jeg har altid sagt, at jeg har to hjem. Jeg er lige så meget thai, som jeg er dansker, og om omvendt. Når jeg er i Danmark, siger jeg hjemme i Thailand, og når jeg er i Thailand siger jeg hjemme i Danmark. Så skulle det vist kunne forstås.

 

5. Lidt strengt opdraget

Her var jeg 15-16 år, gik i ottende eller niende klasse og Katrine og jeg var på vej til fest. Fordi jeg havde en thailandsk mor, blev jeg lidt mere strengt opdraget end de andre. MIn far har altid sagt ’ja’, når jeg spurgte, om jeg måtte gå til fest. Jeg var fars pige. Jeg tog aldrig hjem om aftenen, men overnattede hos en veninde. Med tiden fandt min mor ud af, at hun kunne stole på mig, jeg har altid været en god pige. Jeg har drukket, men altid med fornuften i behold. Jeg fik min første kæreste, da jeg var 18, og det varede i ti år, så i alle 20’ere var jeg i fast forhold og arbejdede.

6. En lillebitte by

I Danmark voksede jeg op i byen Djel, en lillebitte by mellem Holstebro og Struer. Til at begynde med havde jeg det ikke så godt med at komme til Danmark, for det var en stor omvæltning: Jeg fik en smule børnestress, sagde en sygeplejerske. Men det gik jo hurtigt væk, børn kan jo utroligt hurtigt tilpasse sig nye forhold. Der gik to måneder, så talte jeg flydende dansk i skolen, og vennerne og veninderne kom på besøg. Det gik så hurtigt. Efter at panikken havde lagt sig, var alting fint igen. Jeg har jo altid været et barn, der snakkede. Jeg kævlede bare, og var det forkert, var der nogle, der rettede mig. Det er min mor, der tog billedet her fra haven med min far Kjeld – han er murer og lige gået på pension. Han er et fantastisk menneske med kæmpe livsglæde. Det er de små ting i livet, der gør en glad, han er fantastisk. Han var helt indforstået med det, da min mor sagde, at hvis han ville have hende, fulgte hendes to børn med – og for ham var der ikke nogen andre børn end os.

7. Hellere være social end se tv

Her var jeg hjemme hos en veninde i ottende klasse. I fritiden gik jeg til gymnastik og var opvasker på Sevel Kro. Jeg elskede det job og blev stuepige der senere. Jeg ville hellere være på arbejde om aftenen og være social end at sidde derhjemme og se tv. Jeg har aldrig oplevet, at nogen generede mig eller mobbede mig, fordi jeg kom fra Thailand. Hvis der er optræk til noget, så har jeg et smil på og ignorerer det. Ingen grund til at bruge energi på det.

8. Savner vejret i Thailand

Året efter jeg var kommet til Danmark, besøgte vi familien i Thailand, og vi samledes om noget, der bandt os sammen, nemlig maden. Det er sække med ris i baggrunden – huset var både stue og arbejdspladsen, for familien dyrkede ris lige udenfor. Jeg savner stadig vejret i Thailand, og jeg er ret kuldskær her om vinteren.

9. Lærte alt her

Her er jeg lige blevet udlært, mine læremestre var Jesper og Michael Koch, der er tvillinger. Det er Jesper til højre på billedet. Jeg var i fire år hos dem på Restaurant Koch i Aarhus, hvor jeg lærte alt. Det var et sted med fransk inspireret dansk, sønderjysk mad – det klassiske køkken med et moderne touch. I dag er jeg køkkenchef på Kiin Kiin, som jo har fået en Michelinstjerne. Hvad maden koster? En fire-retters menu koster under femhundrede, og den store koster det dobbelte.

10. I London

Her var jeg i London i ottende klasse, vi var hos Madame Tussaud. Det var omkring det tidspunkt, jeg blev konfirmeret og fik penge i gave, som jeg brugte på en PGO Comet scooter, så jeg hurtigt kunne komme til gymnastik og på arbejde.