Sangerinden Katy Perry får en hjælpende hånd af Ole Henriksen

Når man er en purung poptøs på blot 25 somre, går huden ofte amok under spotlightets varme lampetter. Og pludselig er grimme, grimme sager som bumser og filipenser ikke et særsyn under den tommetykke scene-sminke. Men hvem går man til, når fjæset ligner en pizza, og et storladent bryllup med filejsen venter lige om hjørnet?

Ingen ringere end vores egen lille cremekonge i polyesterhabit- Ole Henriksen.

Danmarks lykkeligste eksport-succes Ole Henriksen, er manden der trykker bumser ud på sangerinden Katy Perry for tiden.
Ifølge MSN Starlounge blev den 25-årige sangerinde for få dage siden spottet foran Henriksens Spa i West Hollywood.

Katy Perry, der snart skal giftes med komikeren Russel Brand, har længe døjet med uren hud. Og får altså akut akne hjælp hos lille Olé fra Nibe.

Sangerinden fik også hjælp af Ole Henriksen i november sidste år, da hun var vært ved MTV Awards. Dengang skrev Henriksen følgende på sin blog:

- Jeg er så begejstret og glad for at min spa kunde, den talentfulde Katy Perry skal være vært ved MTV Awards.

På bloggen løfter cremekongen også sløret for hvilke produkter han forkæler Perrys hud med.

Se dem her:

http://www.olehenriksen.com/blogengine/?tag=/katy+perry+skin