»Jeg sang ikke nogen rigtige ord.«

Coco O. brugte en stor del af sin og dansepartneren Morten Kjeldgaards tid på gulvet foran mikrofonen.

Men hvad hun sang, ved hun ikke. Det var nemlig spansk-lydende volapyk-ord.

»Jeg har haft spansk i gymnasiet, men jeg er slet ikke god nok til at kunne synge på spansk,« siger den 32-årige sangerinde og fortsætter:

Coco O. og Morten Kjeldgaard.
Coco O. og Morten Kjeldgaard. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Så jeg tænkte: 'Jeg kan ikke nå at lære det, så det var bedre bare at lade som om'.«

Hun sang altså ingen rigtige ord.

Nogen vil måske sige, at det er unfair at bruge sin sangstemme under en dansekonkurrence?

»Jeg spurgte, om man godt måtte lege med det, og det gav god mening, nu når vi var på Det Kongelige Teater, at give lidt ekstra show for pengene.«

Sangerinden Coco O. under sin og Morten Kjeldgaards dans.
Sangerinden Coco O. under sin og Morten Kjeldgaards dans. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Hun kan godt forstå, hvis nogen måske så det som snyd.

»Men det er vel okay at give den lidt ekstra gas?«

Næste uge skal hun danse moderne dans, og det kan godt gå hen og blive en udfordring, fortæller hun.

»Jeg glæder mig helt vildt, men vi er slet ikke begyndt at træne,« lyder det fra sangeren.