Man bør normalisere amning. Også hvis ens barn har rundet de fem år og både spiser steak og hamburger ved siden af mælketåren.

Det mener den 42-årige glamourmodel Coco Austin.

Sammen med sin mand, den 63-årige rapper Tracy Marrow, bedre kendt om Ice-T, blev hun i 2005 mor til datteren Chanel Nicole Marrow.

Og mens de fleste andre femårige har mistet enten interessen eller adgangen til amning, så fortsætter mor og datter ufortrødent.

»Chanel kan stadig godt lide mine bryster,« siger Coco Austin til US Weekly.

»Det giver en stærk forbindelse mellem mor og barn.«

Femårige Chanel 'spiser steaks og hamburgers', men kan også godt 'lide en lille snack en gang imellem'. Og hvorfor skulle man så forhindre hende i at få det, spørger den 42-årige mor, der først vil holde op med at amme datteren, den dag hun ikke længere er interesseret i brystmælk.

Det bliver i hvert fald ikke hende selv, der siger nej, understreger hun.

Ice-T and Coco Austin arrive for the 60th Grammy Awards on January 28, 2018, in New York.  ANGELA WEISS / AFP
Ice-T and Coco Austin arrive for the 60th Grammy Awards on January 28, 2018, in New York. ANGELA WEISS / AFP Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Men det er ikke kun amningen, der deler vandene. Også andre af parrets opdragelsesmetoder skaber debat.

For eksempel får den femårige pige ofte lov at gå sent i seng, fordi forældrene ikke er 'typiske forældre', som Coco Austin fortæller til US Weekly.

»Vi er mere til aftenunderholdning. Folk må forstå, at vi opererer med nogle andre tider. Nogle gange arbejder jeg til klokken to om natten. Når Ice-T er på turné kan han spille en koncert ved midnat. Så vi omstiller os, og Chanel kan godt komme ud af sengen klokken 11 om aftenen,« siger Coco Austin.

Hun forventer dog, at datteren får regelmæssige sengetider, når hun starter i skole.

Apropos sengetider, så er det også alene Chanel, der dikterer, hvor hun vil sove, og derfor bliver der ofte trangt i dobbeltsengen, når både mor, far, datter og fire hunde lægger sig til rette.

»Vi kalder det 'familiesengen',« siger Coco Austin.

Derfor er der heller ikke plads til 'at være spontan' i sexlivet, som hun siger. Parret har dog enkelte nætter af og til, hvor de prioriterer alenetid i soveværelset.

Desuden bliver der heller ikke skelet til anbefalinger om alder, når familien skal filmhygge. Den femårige pige elsker nemlig gysere, fortæller hendes mor, der er helt tryg ved at lade datteren se de uhyggelige film.

»Hun ved, hvornår der kommer noget, hun ikke bør se. Så vender hun hovedet væk og lukker øjnene. Det er hun rigtig god til.«