En foreløbig obduktionsrapport som avisen The Sun har fået fat i afslører at pop-kongen havde store doser af farlig medicin i kroppen.

Michael Jackson havde dødelige mængder af det stærkt smertestillende middel Demerol og metadon i kroppen på dødstidspunktet. Det afslører den britiske avis, The Sun. Foreløbige undersøgelser og tests har vist, at den cocktail af medicin som Jackson havde indtaget ville være nok til at have slået et almindeligt menneske ihjel øjeblikkeligt. Men Jackson havde gennem længere tid indtaget så store mængder af medicin at hans krop var blevet vænnet til den høje dosis - indtil han kollapsede for lidt over to uger siden.

Resultaterne foreligger i de foreløbige obduktionsrapporter, der er blevet afleveret til den retsmedicinske afdeling i LA.

Indholdet af rapporten kan ifølge The Sun resultere i en dom for uagtsomt mandrab til den - eller de, der har udskrevet recepterne, der gjorde det muligt for Jackson at få fat på de store mængder medicin.

En kilde, der har insider-viden om sagen udtaler til avisen:

'Michael Jackson var et omvandrende apotek da han døde - han havde ikke en chance'.