Claus Elgaard gik stille med dørene, da han på en løbetur i februar blev ramt af en blodprop i hjertet.

Indtil for ganske nyligt var det, foruden hans øverste chefer, kun hans nærmeste, der kendte til den 58-årige journalists hemmelighed.

Godt nok var han hurtigt på benene igen, men det sparede altså ikke menneskerne omkring ham for den bekymring, der følger med, når der sker ens nærmeste noget.

»Min søster Puk har jo været meget bange, det er klart. Og mine børn var også meget bange,« fortæller Claus Elgaard.

Claus Elgaard er storebror til tv-værten Puk Elgaard.
Claus Elgaard er storebror til tv-værten Puk Elgaard. Foto: Privatfoto
Vis mere

Han har to voksne sønner, Kim og Lasse, og er bror til tv-værten Puk Elgaard.

»Men de har jo også set, at jeg har været ude at løbe, og at jeg har det godt og trives, så det har hjulpet dem.«

På imponerende vis var radioværten allerede tilbage på sit arbejde på Radio 4, få dage efter han blev indlagt med blodproppen.

Som udgangspunkt anbefalede hans læge ham at blive hjemme. Men da han fik at vide, at han i princippet godt kunne returnere, da der ikke var noget fysiologisk, der talte imod, tøvede Claus Elgaard ikke et sekund.

Claus Elgaard med sine sønner, Kim og Lasse.
Claus Elgaard med sine sønner, Kim og Lasse.
Vis mere

»Det var det, jeg følte for. Det var måske lidt egoistisk. Jeg havde behov for at være et sted, hvor jeg følte mig godt tilpas og kunne være sammen med nogle mennesker, jeg godt kunne lide. Så derfor valgte jeg at tage derop,« forklarer han.

Kollegerne vidste – ligesom resten af Danmark – ikke, hvad der blot få dage forinden var hændt ham.

Det var dog ikke kun på arbejdsfronten, at Claus Elgaard havde de lange ben foran. Han trak også hurtigt i løbeskoene.

Blot en lille uge efter blodproppen –  og indlæggelsen – løb han 9,5 kilometer. På den løbetur valgte han at optage en video, hvor han interviewer sig selv om netop løbeturen. Det gjorde han for at berolige sin familie.

»Mine børn spurgte jo meget, Puk spurgte meget. De var virkelig bange. Så jeg tænkte: 'Hvordan får jeg lige fortalt dem på en lidt sjov måde, men også alvorlig, at det er rigtigt, at jeg har det okay?'«

Videoen kan du se i playeren øverst i artiklen.