I årevis var hun én af dem, danskerne glædede sig til at gense på dansegulvet. Lille og spinkel, men fyldt til bristepunktet med sødme og dygtighed.

»Men nu er det slut,« siger Claudia Rex, som har lovet sig selv, at hun aldrig stiller op i det populære tv-program 'Vild med dans' igen. I hvert fald ikke som danser.

»Jeg savner ikke dans. Jeg savner min ‘Vild med dans’-familie, men ikke at stå hver fredag i lårkorte kjoler og danse,« griner Claudia Rex.

Det var i 2009, at seerne første gang mødte stiftede bekendtskab med hende i det populære program, hvor 'X Factor'-stjernen Basim nød godt af hendes professionelle greb.

Claudia Rex debuterede i 'Vild med dans' i 2009, hvor hun lærte X Factor stjernen Basim at føre sig frem på dansegulvet.
Claudia Rex debuterede i 'Vild med dans' i 2009, hvor hun lærte X Factor stjernen Basim at føre sig frem på dansegulvet. Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Vis mere

Siden har fodboldspiller Patrik Wozniacki, bokser Patrick Nielsen, tv-vært Joakim Ingversen, fodboldspiller Mads Laudrup, skuespiller Johannes Nymark og senest i 2017 komikeren Simon Jul været i hendes dansefavn.

»Jeg elskede at lave det, elskede at være med på den rejse, som ens partner gennemgik,« siger Claudia Rex og fortsætter:

»Men efter så mange år, efter at have været så heldig og kommet så langt hver eneste gang, havde jeg ikke mere inspiration. Og så skal man lade være. Jeg havde vredet karkluden til sidste dråbe.«

Allerede før ‘Vild med dans’ havde Claudia Rex længe forsøgt at lægge dansen bag sig. For - som hun siger - at få »et normalt liv« i stedet.

Da Claudia Rex blev gift med manden i sit liv, Pelle Hebsgaard, nærmede hun sig endelig drømmen. At leve et normalt liv.
Da Claudia Rex blev gift med manden i sit liv, Pelle Hebsgaard, nærmede hun sig endelig drømmen. At leve et normalt liv. Foto: Foto: Brian Lichtenstein
Vis mere

»Hver gang jeg lukkede døren, blev jeg revet tilbage. Skæbnen har gjort, at jeg blev ved. Men nu har jeg brudt den. Nu er det slut,« understreger 33-årige Claudia Rex, som i dag er tættere end nogensinde før på at leve dét, hun drømte om. Det normale liv.

Ikke alene blev hun nemlig for halvandet år siden gift med manden i sit liv, skuespiller Pelle Hebsgaard, hun er også blevet mor. Til Zacharias, som nu er seks måneder.

»Det er fantastisk at være blevet mor,« smiler Claudia Rex sødmefyldt, men må erkende, at den psykiske lidelse OCD - som har været en del af hendes liv, siden hun selv var barn - for en stund viste sit grimme ansigt igen.

»Når man bliver mor, får man automatisk den dejlige gave med, at man bliver bekymret resten af livet.«

At blive mor er vidunderligt, siger Claudia Rex. Her med sønnen Zacharias, som nu er et halvt år.
At blive mor er vidunderligt, siger Claudia Rex. Her med sønnen Zacharias, som nu er et halvt år. Foto: Privat
Vis mere

»Men da jeg fik Zacharias, kunne jeg godt mærke OCD'en banke på. For man elsker jo det lille væsen overalt på jorden, så man vil ikke have, at der sker ham noget,« siger Claudia Rex, for hvem tvangstankerne altid har været, at nogen tæt på hende skulle dø eller komme til skade. Nu omfattede de også et nyt og hjælpeløst lille menneske.

»Heldigvis er det ikke noget, der har fyldt meget. Men jeg har da taget fat i nogle redskaber for at kunne takle det. For tankerne har banket på, spurgt om de ikke lige skulle sige hej igen. Jeg har sagt pænt nej tak,« smiler Claudia Rex, som stadig er på barsel fra Radio Pop FM, hvor hun har sit eget program sammen med Anders Aagaard. Og hun nyder at gå hjemme i Værløse sammen med sin søn.

»Jeg begynder snart på radioen igen. Jeg er en arbejdshest, kan ikke lade være. Jeg har fået lov til at tage ham med på jobbet, men tror ikke, at jeg gør det. Så Pelle kommer nok til at passe ham. Og min mor, selvom hun ikke ved det endnu,« siger Claudia Rex, som derudover også er marketingkoordinator blandt andet for et sportsmærke, ligesom hun også skal holde foredrag for OCD-foreningen.

»Nogle gange savner jeg at tage en svingom, men så tager jeg fat i Michael Olesen og tager en dans eller to. Eller med Pelle hjemme på stuegulvet. Og så er det behov dækket.«