Er skuespilleren Claes Bang for pæn til danske film?

Det spørgsmål bliver han konfronteret med i podcasten Det sidste måltid, hvor han snakker om sin karriere, og hvor svært det har været at bryde igennem i Danmark.

»På et tidspunkt tænkte jeg, om jeg havde været til en branchefest, hvor hele branchen er der, med alle producenter og instruktører,« fortæller Bang og fortsætter:

»Jeg drikker mig helt i hegnet, og så forsøger jeg at knalde alle de damer, der er gift med de producenter, der skal give mig job. Jeg tænkte: 'Hvad fanden har jeg gjort, mand?',« fortæller den 53-årige skuespiller, som spekulerede over, om han havde glemt en skør episode, som kunne være skyld i de manglende danske roller.

English singer, songwriter and actor Mick Jagger (L) and Danish actor Claes Bang arrive for the screening of the film "The Burnt Orange Heresy" during the closing night of the 76th Venice Film Festival on September 7, 2019 at Venice Lido. Alberto PIZZOLI / AFP
English singer, songwriter and actor Mick Jagger (L) and Danish actor Claes Bang arrive for the screening of the film "The Burnt Orange Heresy" during the closing night of the 76th Venice Film Festival on September 7, 2019 at Venice Lido. Alberto PIZZOLI / AFP Foto: Alberto PIZZOLI
Vis mere

»Jeg havde efterfølgende snakket med en dansk instruktør, og han sagde til mig: 'Claes, du er simpelthen for pæn til, at man tror, du kan have nogen problemer. Derfor kan jeg ikke bruge dig',« lyder det videre fra Claes Bang, der manglede store roller i Danmark.

Roller, der aldrig kom i Danmark, måtte han finde andetsteds. Og det blev udlandet.

Her begyndte han at få store roller i blandt andet serien 'Dracula' og hovedrollen i filmen 'The Square', som endte med at få Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival.

En film, han netop ikke blev vægtet for pæn til.

»I det her land (Danmark, red.) er det i hvert fald blevet sådan, at jeg er for pæn. For det er jo ikke noget, der står andre steder. Men jeg tænker: 'Hvad fanden kan jeg bruge det til?'. Jeg er bare nødt til at passe min egen biks,« lyder det fra Claes Bang.

Og derfor er han også stoppet med at spekulere over, hvorfor han ikke får rollerne i Danmark.

For efter sine internationale roller har han fået en fod indenfor på den store filmscene, og det er ikke kun på grund af hans udseende.

Ifølge ham selv har han altid kunnet det, han nu beviser i udlandet, men der er ingen af de danske castere, som har villet bruge ham til store danske roller.