Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Lisbet Dahl måtte kort inden premieren på Cirkusrevyen trække sig fra sine forpligtelser som instruktør og skuespiller.

På grund af senfølger af coronavirus måtte hendes roller i revyen overtages af Pernille Schrøder, mens pladsen i instruktørstolen bliver udfyldt af Joy-Maria Frederiksen.

»Lisbet havde vi jo på lånt tid, og hun havde også skrantet lidt, så vi var da godt klar over, at der ville ske et eller andet inden længe, og så skulle vi jo finde én. Så blev det Joy,« forklarer Cirkusrevyens direktør Torben 'Træsko' Pedersen til B.T.

»Det var meget naturligt, hun har jo lavet Odense revyen, hun har danset herude før i tiden, så det lå ligesom i kortene. Hun er glad for revy og har lavet flere revyer og tam-tam'er. Og så er hun også gift med Niels Olsen, ikke'.«

Skuespiller Niels Olsen og instruktør Joy-Maria Frederiksen. Fotograferet i Glassalen i Tivoli den 17. marts 2016.
Skuespiller Niels Olsen og instruktør Joy-Maria Frederiksen. Fotograferet i Glassalen i Tivoli den 17. marts 2016. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Men det er altså ikke Niels Olsen, der har fået sin kone med, forsikrer han med et grin.

»Men det var nødvendigt, at der var en instruktør. Det, der skulle laves, var så omfattende, at det kunne ikke være en af os, der stod på scenen. Derfor skulle det være en udefra, og så var det jo allerede en aftale, at Joy skulle være instruktør næste år, så derfor var det oplagt at spørge hende, når hun nu faktisk kunne.«

Og det tilslutter Joy-Maria Frederiksen sig.

»Det var naturligt i og med, at jeg var ansat til næste år som instruktør. Så lå det ligesom lige for, og så havde jeg tid til det,« forklarer hun.

Forud for premieren var skuespillerne i årets Cirkusrevy: Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard, Niels Olsen og Lisbet Dahl som her til pressefotograferingen i maj - men nu er Lisbet Dahl blevet erstattet af Pernille Schrøder.
Forud for premieren var skuespillerne i årets Cirkusrevy: Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard, Niels Olsen og Lisbet Dahl som her til pressefotograferingen i maj - men nu er Lisbet Dahl blevet erstattet af Pernille Schrøder. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Men selvom kalenderen var klar, så betyder det ikke, at det ikke har været stressende.

»Jeg har bare kommet og gjort det færdigt, det arbejde som Lisbet har lavet. Men det har været helt vildt. Stressende! Der lå jo rigtig, rigtig meget, det skulle bare samles. Men altså, det var som at springe ud fra timetervippen,« lyder det med et grin.

Men en del af udfordringen er ikke det med at skulle arbejde sammen med sin mand.

For det har Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen gjort mange gange før.

Joy-Maria Frederiksen og Niels Olsen er både ægtefolk og kollegaer i Cirkusrevyen i år og til næste års sæson.
Joy-Maria Frederiksen og Niels Olsen er både ægtefolk og kollegaer i Cirkusrevyen i år og til næste års sæson.
Vis mere

»Det er, som det plejer at være. Vi er ret gode til at arbejde sammen. Det værste ved det er måske, at vi kommer til at snakke lidt meget arbejde derhjemme i de perioder, hvor vi arbejder sammen,« siger Joy-Maria Frederiksen med et grin.

Men sådan er det faktisk generelt, indvender hendes mand.

»Også selvom vi ikke arbejder direkte sammen, så snakker vi jo meget arbejde. Det bliver ikke for meget, det er jo en passion for os,« lyder det fra Niels Olsen.

Indtil videre er det da også gået godt, og det kommer det formentligt også til at gøre næste år, hvor de begge igen er på plakaten til Cirkusrevyen.

»Så det er jeg meget tryg ved. Hun er pisse dygtig, og hun har en god smag – ikke mindst i mænd!« joker Niels Olsen.

Andre læser også