Christiane Schaumburg-Müller må skuffe sine fans. Hun er IKKE blevet forlovet. Endnu.

Onsdag lagde den 39-årige 'Vild med dans'-vært et billede op på sin Instagram-profil, der fik det til at vælte ind med lykønskninger i kommentarfeltet.

På billedet kigger hun direkte ind i kameraet, mens hun holder sin venstre hånd op til hagen. På hånden sidder der to ringe, og det blev altså tolket af hendes fans, som om, at hun er blevet forlovet.

Da hun onsdag aften ankom til gallapremiere til den nye 'James Bond'-film, fortalte hun, med et stort grin, at der var tale om en misforståelse.

Christiane Schaumburg-Müller og kæresten Daniel Åxman.
Christiane Schaumburg-Müller og kæresten Daniel Åxman. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Hun har netop været på ferie i Italien med sin kæreste Daniel Åxman, og det var ikke en ny fingerring hun ville vise frem, men blot en ny ørering.

»Fordi min hånd også var med på billedet, så blev der skabt lidt forvirring. Det var bare min ring, som jeg altid har på,« fortæller Christiane Schaumburg-Müller, der tilbage i januar 2020 bekræftede sit forhold til Daniel Åxman, efter at hun tidligere dannede par med L.O.C.

Christiane Schaumburg-Müller, der havde Daniel Åxman med til James Bond-premieren, har selv tidligere forsøgt at blive Bond-babe.

I 2011 da man ledte efter skuespillere til 'James Bond'-filmen 'Skyfall', var hun nemlig til casting.

»Det var slet ikke så glorificeret, som man tror. Det var hos en caster i København. Så er der et kamera, og så har man et lille rollespil uden medspillere eller noget. Og så går der tre måneder, før man får svar,« fortæller hun.

Christiane Schaumburg-Müller ved ikke, hvor tæt på hun var at få rollen, og hun har heller ikke forsøgt siden, griner hun:

»Nej, jeg tror mine dage (som mulig Bond-babe) er ovre, haha.«