Christiane Schaumburg-Müller har gennemgået en hårforvandling. Den kendte blogger og skuespiller har sagt farvel til de lyse lokker. Det skriver hun på bloggen chrichri.dk.

‘Okay, så er jeg officielt ikke lysblond længere! Piv piv! Jeg har jo ellers altid tyet til afblegningsspanden og ELSKER mit blonde hår! Men nu er jeg sørme tilbage til min egen farve - og surprise den er IKKE lysblond,’ skriver hun i sit seneste blogindlæg, hvor hendes mange følgere kan se billeder fra forvandlingsprocessen.

Og det er ikke kun farven, der har fået en behandling. Lokkerne er også blevet markant kortere. Christiane lægger ikke skjul på, at afskeden med den gamle frisure har været svær.

‘Jeg har det lidt svært ved at sige farvel til det lyse blonde. For det er nu engang sådan, jeg ser mig selv: som blondine’, skriver hun.

Der er en helt bestemt grund til frisureskiftet. Christianes frisør har nemlig villet skåne håret efter graviditeten, der bragte sønnen Constantin til verden sidste efterår.

Efter graviditeten pibler nyt hår frem, og frisøren har derfor anbefalet, at det nye skal have længde og styrke, inden kendissen kan få det bleget igen. Og som hun selv skriver på bloggen, er det ‘lidt af en forandring’.

I et interview med magasinet 'Vores børn' fortæller modefrisør Gun-Britt Zeller, at mange kvinder oplever forandringer i deres hår både før, under og efter en graviditet, hvor den øgede mængde hormoner under graviditeten resulterer i, at håret styrkes, fordi hårenes hvileperiode udsættes. Modsat kan et fald i hormoner påvirke, at håret i de efterfølgende måneder falder mere af.

»Nogle krølhårede kvinder får glattere hår, og omvendt er der nogle, der pludselig får de krøller, de altid har ønsket sig. Jeg oplever også, at mange får et meget kraftigere hår under graviditeten, og så efter de er holdt op med at amme, begynder det pludselig at falde af i ret store mængder. Dét, vil jeg tro, er tilfældet for cirka 70 procent af mine kunder,« siger Gun-Britt til magasinet.

Oplevelsen med pludseligt hårtab overraskede også Christiane tilbage i juni, hvor hun på sin blog fortalte om netop dette fænomen efter sin graviditet.

Se flere billederne på chrichri.dk.

Her ses Christiane Schaumburg Müller.
Her ses Christiane Schaumburg Müller. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere