Christian Tafdrup og Natalie Toro Stokholm danner ikke længere par.
Til ugebladet Se og Hør bekræfter Christian Tafdrup, der er skuespiller og filminstruktør, at bruddet skete for længe siden.
»Vi valgte at gå fra hinanden i januar 2024 og har siden brugt tiden på stille og roligt at finde vores nye måde at være familie på,« forklarer han.
På tidspunktet for bruddet havde parret været sammen i omkring ti år.
Sammen har de fået to døtre – Cleo og Edie.
Til Se og Hør forklarer 47-årige Christian Tafdrup, at bruddet har været udramatisk og fælles, og at det nu tidligere par står sammen som forældre for deres børn.
Christian Tafdrup har medvirket i en lang række film og tv-serier.
Herunder 'Lærkevej', 'Borgen' og julekalenderen 'Tinkas Juleeventyr'.
Han har også stået bag kameraet og instrueret flere film – blandt andet 'En frygtelig kvinde' og 'Speak No Evil'.

