Står du lige og mangler 650 kvadratmeter bolig til dig og din familie, så er muligheden her nu, hvor Christian Kjær og konen vil af med hjemmet i Nordsjælland.

Men så skal du altså lige have 70.000.000 kroner op af lommen, hvis du skal blive den glade ejer af herskabsejendommen og de tilhørende 33,67 hektar jord.

Selve huset består af tre fortryllende etager med interiør i eksklusive materialer.

I kælderen er der rig mulighed for at indrette alt fra mande-grotte til vinkælder eller begge dele i et af de otte rum, og hvis man har kigget dybt i de mørkerøde flasker, så frygt ej - der er også toilet dernede.

Christian Kjær bor sammen med sin kone, Susan Astani, på Sandbjerggaard i Hørsholm, som nu er sat til salg.
Christian Kjær bor sammen med sin kone, Susan Astani, på Sandbjerggaard i Hørsholm, som nu er sat til salg. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

I stueplanet er der en lille og tre store stuer. En er forsænket med pejs til de lange aftener på bjørneskindet, og en anden har udgang til den store terrasse, hvorfra der er udsigt over parken.

I stueplanet er der en stor entré, et lille badeværelse og både tilberednings- og madlavningskøkken.

Førstesalen er indrettet med syv soveværelser samt tre badeværelser - alle med badekar. Der er også udgang til en stor tagterrasse.

Gården har også en længe, hvor der er indrettet bolig til de ansatte. Desuden er der hestestalde, ridebane, tennisbane og swimmingpool samt orangeri og køkkenhave. Du kan se salgsannoncen her.

Christian Kjær er blevet idømt en betinget fængselsstraf og har fået frataget sine royale titler, og derfor har han og konen, Susan Astani, sat deres hus til salg.

Christian Kjær fortalte i retten, at han om morgenen 18. august sidste år blev mødt af to trafikofficials, som bad ham om at køre en anden vej på grund af afholdelsen af cykelløbet Sorgenfriløbet.

På grund af uenigheder endte Christian Kjær med at påkørte den ene official, som slap uden skader, men sagen endte i retten, hvor påstanden om hvem der havde skylden var ord mod ord.

Og det blev altså de to løbsofficials forklaring, der vejede tungest i retten, hvilket nu medfører, at Rudersdal Kommune må sige farvel til en af deres rigeste skatteydere.