FLSmidth-arvingen, hofjægermesteren og kammerherren Christian Kjær er en af prins Henriks bedste venner. Nu giver han et sjældent indblik i det knap 50 år lange venskab, der har budt på et utal af rejser, kongejagter og kulinariske oplevelser. Et venskab, som kun er blevet styrket, efter de begge er gået på pension – en pensionering, som Christian Kjær bakker prinsen helt op i.
Den ene er født i 1934, mens den andens fødselsattest viser 1943. De er begge gråhårede med en stor hårpragt. De har i årevis været en selvskreven del af den sociale overklasse. Og så har de en fælles passion for jagt og rejser – en passion, som de har fået mere tid til, efter de begge er gået på pension.
I knap 50 år har FLSmidth-arvingen og advokaten Christian Kjær været en af prins Henriks nærmeste venner. Den tidligere konservative politiker, der bærer titlerne hofjægermester og kammerherre, er dermed en af de danskere, der kender Dronningens mand bedst.
»Han (prins Henrik, red.) er fantastisk. Du får jo ikke en bedre ven. Han er et meget tilgivende menneske. Det kan godt være, at han bliver gal – men to minutter efter har han tilgivet det. Det er en utrolig evne at have,« siger 74-årige Christian Kjær, der definerer venskabet således:
»Hvis man kan sige, at en kongelig er ens ven, så er prins Henrik min bedste ven – eller en af mine bedste venner.«
Prins Henrik har de seneste år været udsat for megen kritik – dels på grund af sin pensionering fra de royale pligter, dels på grund af sine meget bramfrie og vedholdende udtalelser om at få titlen kongegemal. Pensioneringen har mange haft svært ved at forstå, da den 82-årige prins, der årligt modtager otte mio. kr. i apanage, fortsat virker frisk og frejdig, mens ønsket om en ny titel ikke er blevet imødekommet. Eksperter, som følger Kongehuset tæt, vurderer, at prins Henrik på netop den baggrund lod sig pensionere ved ingangen til 2016 - altså i en form trods. Og der også dem, der mener, at det har ført til en form for ægteskabelig krise mellem prins Henrik og dronning Margrethe, som i høj grad lever hver deres liv.
Men historierne og kritikken af prins Henrik er ifølge Christian Kjær ’helt urimelig’. For der ligger andet bag ønsket om en pensionering og en kongegemaltitel, end man lige umiddelbart kan se udefra. I knap 50 år har prins Henrik repræsenteret Danmark, og ifølge vennen holdt ud ’mere end længe’. Men i en alder af 82 år er helbredet ganske enkelt ikke længere, hvad det har været. Det kan være svært at sidde ned længe ved de lange royale gallamiddage, balancen kan drille, og at gå på pension burde bære en ’menneskeret’ for alle. Ønsket om at blive kaldt kongegemal handler mest af alt for prins Henrik om ligestilling, fortæller Christian Kjær.
Han har indvilget i et interview om sit venskab med prinsen i sit advokatkontor et stenkast fra sit hjem gennem 40 år – Sandbjerggaard ved Vedbæk. Det er her, han boede under sit 20 år lange ægteskab med Janni Spies, og det er her han bor med sin nye kone, den iransk-fødte læge Susan Astani, hendes to børn samt parrets fem-årige søn Alexander.
Sandbjerggaard har ligesom flere af Christian Kjærs andre ejendomme flere gange været centrum for hans møder med prins Henrik. Både Prinsen, Dronningen og andre kongelige gæster er kommet forbi for at fejre fødselsdage eller for at tage et spil kort. Jagtselskaber er derimod primært foregået i det nordjyske, hvor Christian Kjær ejer en stor landejendom på øen Venø.
Christian Kjærs venskab med prins Henrik begyndte få år efter, at den daværende greve Henri de Laborde de Monpezat i 1966 blev præsenteret for danskerne som den daværende kronprinsesse Margrethes forlovede – en status, der senere ændrede sig til prins Henrik, da parret blev gift.
FLSmidth-arvingen mødte den nye prins ved et jagtselskab hos den nu afdøde direktør og mangemillionær Ole Tholstrup.
»Vi snakkede ret godt sammen, og så udviklede det sig derfra«, siger Christian Kjær.
Alderen begynder at drille
Også den tidligere Codan-direktør Peter Zobel, lensgreven Christian Lerche samt få andre blev indlemmet i venneflokken. Og de ses stadig, selv om alderen er begyndt at drille.
»Prinsen går ikke så meget på jagt længere. Han er jo knap 84 år, og der sker jo det, at når man bliver lidt ældre, så mister man balancen lidt, især hvis man har lidt gammelmands sukkersyge som mig. Det er der mange, der har. Det er noget, man får, når man er lidt overvægtig,« siger Christian Kjær og kaster et blik på sin mave.
Foruden jagterne er rejser eller madoplevelser ofte i centrum, når kammerherren og Prinsen mødes. Især sidstnævnte kan ses på dem begge, ler Christian Kjær.
Den kulinariske interesse har flere gange ført til, at det ikke kun er kronvildt, der kommer med hjem fra jagterne.
»Prinsen er sådan, at hvis han ser en svamp, så går han nærmest fuldstændig i koma. Han elsker bare svampe,« siger Christian Kjær og fortæller, at de sammen med vennerne ofte kokkererer efter jagterne. For hvis man finder en speciel svamp, så bliver man også nødt til at tilberede den selv.
Kan I overhovedet selv lave mad?
»Vi er faktisk gode til det. Prinsen er ualmindelig god, og jeg er god til det. Det tør jeg godt rose.«
Swimmingpool-møder
De to venner deler også passionen for at rejse, og alene i år har de indtil videre ferieret sammen to gange – da Christian Kjær besøgte Prinsen på regentparrets franske vinslot Château de Cayx i Cahors, og da prins Henrik besøgte Christian Kjær i Dansk Vestindien.
Christian Kjær har gennem mange år ejet øen Great St. James i Caribien, som prins Henrik har gæstet flere gange. Øen solgte Kjær for nogle år siden, men de årlige ture med familien til Caribien er fortsat.
»Der er ikke noget så dejligt om vinteren for knoglerne som at ligge og flyde i vandet og ikke have noget vægt på sig. Det er altså fantastisk. Man har det rigtig godt«.
Kan prins Henrik også lide det?
»Ja, det kan han. Så ligger vi der og holder møde i vandet,« griner Christian Kjær.
Christian Kjærs venskab er primært med Prinsen, selv om han indimellem også træffer Dronningen. Men Dronningen har sine egne veninder - og pligter, som skal passes. Så rejserne til Vestindien foretager Prinsen uden sin kone.
»Majestæten er mere interesseret i kunst og i at lave kunst. Dronningen rejser ikke så meget rundt for fornøjelsens skyld, fordi Dronningen har sine pligter at passe,« siger Kjær.
På regentparrets slot i Frankrig bliver der bl.a. spillet kort, når Christian Kjær kommer på besøg. Og det betyder, at Kammerherren må tage de kreative metoder i brug for at hamle op med prins Henrik og hans franske familie, der er habile kortspillere.
»Jeg er god til at lave grin med dem, og så forvirrer jeg dem lidt, og så klarer jeg mig nogenlunde,« siger Christian Kjær, der dog har den fordel, at han lærte at tale fransk under et kort ophold på en kostskole i Schweiz som barn.
En menneskeret at gå på pension
Christian Kjær taler gerne om venskabet med prins Henrik - men vægter ordene nøje. Det stiller nemlig særlige krav at være nær ven med en kongelig.
»Det er klart, at der er visse grænser for, hvordan man kan agere, fordi Prinsen er den, han er. Det nytter ikke noget, hvis man kommer i fængsel eller laver ting, der ikke er ’rigtige’, for kongehuset står for ting, der er korrekte,« siger han.
Historien har da også budt på venner, der blev strøget fra den royale venneliste, efter de trådte ved siden af. Som f.eks. den daværende B&W-direktør Jan Bonde Nielsen, der røg ud i så tvivlsomme forretninger, at han ikke længere kunne være en del af prins Henriks officielle vennekreds.
Både Christian Kjær og prins Henrik gik på pension for nogle år siden, hvilket har givet dem mere tid til at pleje deres fælles interesser. Prins Henriks pensionering har dog rejst en del kritik fra folk, som mener, at det ikke hænger sammen, at Prinsen melder afbud til officielle pligter for i stedet at tage på udlandsrejser.
Den kritik er helt forfejlet, mener Christian Kjær:
»Det er rimeligt, at man går på pension, når man er 80 år. Den kritik er ganske urimelig,« siger han og tilføjer, at det bør være en ’menneskeret ’ at gå på pension.
»Når man bliver ældre, kan ens balance blive dårligere. Og det kan man godt blive lidt genert over, når man er en offentlig person, der gerne vil gøre det så godt som muligt. Og uanset hvilket slags arbejde man har, så kommer der et tidspunkt, hvor kroppen ikke kan mere,« siger han.
Prins Henrik har bl.a. fået kritik for at have været fraværende til dronningens fødselsdag og ved statsbesøg. Men Christian Kjær forstår godt Prinsens beslutning. For de officielle kongelige middage kan være hårde at være med til:
»Jeg får ondt i ryggen og i benene dagen efter. Det er hårdt i den alder at sidde ved et bord så længe - selv om det er dejligt at spise,« ler kammerherren.
Han tilføjer dog med alvor i stemmen, at der også bliver stillet store krav til én, når man deltager – som at man f.eks. ikke forlader bordet i utide.
»Hvis prins Henrik gik fra bordet undervejs, ville det også være galt. Så derfor synes jeg, det er rigtigt at sige: Det her er for meget for mig, jeg vil gerne have fred nu. Jeg vil gerne være pensionist. Jeg vil gerne have lov at passe mig selv,« siger Christian Kjær og tilføjer, at prins Henrik har holdt ud ’mere end længe’.
Man kan næsten høre harmen i hans stemme, når han forsvarer prinsen - også når emnet drejer ind på den kritik, der i årenes løb har været af prins Henriks udtale af det danske sprog, som ofte er blevet fortolket som en manglende interesse for Danmark:
»Jeg er gift med en iraner, der har taget en embedseksamen som læge, men hun snakker bestemt ikke rent dansk. Enten har man talent for sprog, og hvis man ikke har det, så kan man ikke gøre for det, og så skal man lade være med at bebrejde folk«, siger Kjær og tilføjer:
»Prins Henrik er så sød og så afholdt, så jeg forstår ikke kritikken. Han er hyggelig og omgængelig og usnobbet, og jeg synes, at han har åbnet for det danske kongehus på en fantastisk måde.«
Henrik burde godt kunne blive kongegemal
Prins Henrik har flere gange offentligt udtrykt, at han godt kunne tænke sig at få titlen kongegemal og blive mere ligestillet med Dronningen.
Den tankegang kan Christian Kjær godt følge. Som advokat er han stor tilhænger af ligestilling og ligestillingsloven:
»Hvis du er kvinde og bliver gift med kronprinsen, så bliver du kronprinsesse og derefter dronning. Det er jo ikke meningen, at han skal være konge og bestemme. Det er meningen, at majestæten skal bestemme, men jeg synes, at når man er gift med en majestæt, at det rent juridisk set er et brud på vores ligestilling, at prinsen ikke kan få titel af konge eller kongegemal.«
Christian Kjær pointerer dog, at han mener, at det er den danskfødte – altså Dronningen – der skal og bør være monarken i henhold til Grundloven.
