Det er ikke alle, der er lige imponerede over model Chrissy Teigens seneste tatovering.

På Instagram har hun netop delt tre billeder. To, hvor hun bliver tatoveret. Og et af det omdiskuterede resultat.

I blæk har hun på sin arm fået skrevet en lang række tal. Tal, der udgør i alt fem fødselsdage.

Heriblandt hendes børn og ægtemands fødselsdage.

En sød gestus, påpeger flere. Andre er mindre begejstrede.

De mener, at tatoveringen har mange ligheder med dem, som jøderne fik i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.

Nedenfor kan du læse nogle af de kommentarer, Instagram-brugere har skrevet til opslaget.

'Som efterkommer af en Holocaust-overlever finder jeg denne tatovering meget stødende.'

'Adder, virkeligt stærke Holocaust-vibrationer.'

'Er alle andre også en smule irriteret over, at hun får en række tal tatoveret på sin arm? Er Holocaust så fjernt fra vores virkelighed?'

'Chrissy, jeg elsker dig. Jeg ville bare ønske, at folk var mere bevidste om Holocaust, når de vælger at få tatoveret numre på deres arm.'

'Jeg er ærligt talt chokeret over, der ikke er flere, der kan se Holocaust-forbindelsen. Er den type tatoveringer ikke længere ligeså respektløse, som de har været?'

Under Anden Verdenskrig skiftede man de tilfangetagne jøders navne ud med tal for at umenneskeliggøre dem.

Tallene blev tatoveret på deres arme.

Chrissy Teigen har endnu ikke selv italesat kritikken, og det lader da heller ikke til at hendes mand, John Legend, ser et problem i tatoveringen.

'Den ultimative huskeremse,' skriver han til opslaget med henvisning til, at hustruen formentlig aldrig vil glemme hans og børnenes fødselsdage.