»Will Smith gav alle indtrykket af at være en perfekt person i 30 år, og så flåede han sin maske af og viste os, at han var lige så grim som resten af ​​os.«

Sådan lød det ifølge Daily Mail fra Chris Rock på scenen, hvor han lige nu turnerer rundt i Storbritannien med komikerkollegaen Dave Chapelle.

»Uanset, hvad konsekvenserne er, håber jeg ikke, at han tager sin maske på igen og bare lader sit rigtige ansigt ånde. Jeg ser mig selv i begge mænd,« sagde Chris Rock desuden.

Maskefaldet skete selvsagt i marts til dette års Oscar-uddeling, hvor Will Smith stak komikeren en lussing for åben skærm.

Det var en vittig kommentar rettet mod Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith, der refererede til hende karseklippede frisure, der fik skuespilleren op i det røde felt.

Frisuren er nemlig et resultat af sygdommen alopecia – også kaldet pletskaldethed.