Sonny & Cher var en af verdens mest berømte popduoer i 1960'erne, hvor de blandt havde stor succes med sangene 'I Got You Babe' og 'Baby Don't Go'.

Sange, som 75-årige Cher nu vil have mere økonomisk gevinst for.

I hvert fald har hun sagsøgt Sonny Bonos enke, Mary Bono, fordi hun mener, at enken på ulovlig vis tilbageholder royalties fra duoens megahits.

Det skriver en lang række amerikanske medier – heriblandt New York Post, som har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen.

Arkivfoto af Sonny Bono og Cher med deres datter.
Arkivfoto af Sonny Bono og Cher med deres datter. Foto: REUTERS
Vis mere

Cher med det borgerlige navn Cherilyn Sarkisian og Sonny med det borgerlige navn Salvatore Bono mødte hinanden i 1962, da Cher var blot 17 år gammel.

I 1964 giftede hun sig med den 11 år ældre sanger, hvorefter deres karriere som popduo tog fart.

I 1969 blev parret forældre, men i 1975 gik de fra hinanden. De forblev dog gode venner og fortsatte endda også med at optræde sammen ved enkelte lejligheder.

I Chers søgsmål mod Sonnys enke påstår sangerinden, at hun og den afdøde sanger var så gode venner, at de fire år efter deres skilsmisse tilføjede et dokument til deres til skilsmisseforlig.

I dokumentet står der ifølge Cher, at det tidligere par blev enige om at dele alle rettigheder til deres musik lige over.

»Siden 1970 har sagsøger (Cher, red.) været ejer af 50 procent af al musik og royalties, som er blevet til som følge af hendes og Sonnys samarbejde og tidligere ægteskab,« stårt der i søgsmålet, som fortsætter:

»Det gælder også 50 procent af de royalties, som Sonny, hans forretning og hans efterkommere modtager på grund af hans musik og sange.«

Sonny Bono døde i en skiulykke i 1998, og efterfølgende blev hans daværende hustru, Mary Bono, udpeget som administrator af hans bo.

Cher lægger her en rose på Sonny Bonos kiste.
Cher lægger her en rose på Sonny Bonos kiste. Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Vis mere

I søgsmålet påstår Cher dog altså, at Mary Bono har snydt hende, således at hun er gået glip af en række royalties.

Sangerinden påstår, at Mary Bono og/eller andre familiemedlemmer i 2016 stoppede overførslen af penge til både hende og en række andre personer og virksomheder, der – ifølge Cher – har ret til royalties for Sonny Bonos musik.

Ifølge Cher skylder Mary Bono hende nu over en million dollars, hvilket svarer til knap 6,5 millioner kroner.

Sangerinden ønsker at tage sagen i retten, hvor det efter hendes ønske skal være en jury, der tager stilling til sagen.

Mary Bono har endnu ikke kommenteret søgsmålet.