Det er ikke mange dage siden, at det kom frem i medierne, at Channing Tatum og Jessie J ikke længere var sammen.
Men selvom bruddet mellem skuespilleren og sangerinden er relativt nyt, så virker det til, at 39-årige Tatum er kommet videre.
Han er i hvert fald kommet så meget videre, at han er klar til at møde nye kvinder. Derfor har han oprettet sig som bruger på dating-appen 'Raya'. Det skriver US Weekly.
Og Channing Tatum gør noget ud af sin profil. Han har således skrevet en biografi samt valgt et musiknummer, der skal fungere som underlægningsmusik.
'Ja, jeg plejede at være stripper. Undskyld.', står der i biografien, mens musiknummeret er 'Brown Sugar', der er produceret af D'Angelo.
Den 39-årige skuespiller og Jessie J nåede at være kærester i lidt over et år, inden de gik fra hinanden.
Flirten mellem Tatum og sangerinden begyndte bare måneder efter, at Tatum og Jenna Dewan var gået fra hinanden.
39-årige Tatum og 39-årige Dewan var gift i ni år, inden de gik fra hinanden. Sammen har de datteren Everly på seks år.

Channing Tatum er altså på jagt efter kærligheden igen, men sådan er virkeligheden ikke for Jenna Dewan.
Hun er sammen med den 44-årige skuespiller Steve Kazee, og de venter barn sammen i 2020.
Appen 'Raya' blev lanceret i marts 2015.
Channing Tatum er blandt andet kendt for filmen 'Magic Mike'.



