Efter en lang og hård kamp mod kræften sov den canadiske sangerinde Celine Dions mand - René Angélil - ind torsdag morgen. 73 år gammel.
Sidste år kom det frem, at hans halskræft igen var dukket frem, efter han to gange tidligere var blevet opereret for det. Tredje gang viste sig at være terminal. Der var ikke længere noget at stille op.
Den canadiske sangerinde, der især er kendt for sangene ’My Heart Will Go On’ og ’I’m Alive' fortalte derfor i august i et interview med USA Today, at hendes mands sidste ønske var, at hun skulle være ved hans side, når han gik bort.
»René sagde til mig: ’Jeg vil dø i dine arme’. Og jeg svarede, at jeg selvfølgelig vil være der,« fortalte Celine Dion.
Det tyder på, at ønsket gik i opfyldelse for René Angélil.
Til det amerikanske magasin People bekræfter en pressetalsmand for Celine Dion, at René Angélil sov ind i parrets hjem torsdag morgen.
»Rene Angelil, 73, gik bort denne morgen i sit hjem i Las Vegas efter en lang og brav kamp mod kræft,« siger talsmanden.
Artiklen fortsætter under billedet.
René Angélil arbejdede som manager og mentor for 47-årige Celine Dion. Udover Celino Dion efterlader han sig parrets tre børn - 14-årige René-Charles og de fem-årige tvillinger Nelson og Eddy, samt sine voksne børn fra et tidligere ægteskab.
»Du kan græde bagefter«
Første gang René Angélil fik konstateret halskræft var tilbage i april 1998, efter læger havde undersøgt en knude, han havde fundet i sin hals. Han blev opereret, og efterfølgende satte Celine Dion sin karriere på pause for at passe ham, mens han kom på benene igen.
I 2013 måtte han endnu engang på operationsbordet, da kræften var vendt tilbage. Den efterfølgende juni trak hans sig tilbage som Celine Dions manager for at fokusere på sit helbred.
Sidste år vendte kræften tilbage for tredje gang.
I interviewet med USA Today for et halvt år siden fortalte sangerinden, at hun ville stå ved René Angélils side gennem det hele og ikke knække sammen.
»Du kan have rystende knæ mod slutningen, men når nogen, du elsker, falder og har brug for hjælp, er det ikke tiden til at græde,« sagde hun og fortsatte:
»Det kan du gøre efter.«
