Sangerinden Celine Dion mistede sin 25 år ældre mand, René Angélil, i januar, nu fortæller hun, hvordan det går til amerikanske People.

»Det går meget godt.«

Sådan starter den 48-årige canadiske sangerinde med at beskrive sin hverdag fire måneder efter, hun mistede sin mand gennem 21 år til kræft.

Hun forklarer, at det i høj grad er med vennerne og familiens hjælp, at hun klarer sig gennem det enorme tab af sin store kærlighed. Hun måtte se René Angélil kæmpe, men også lide på grund af sygdommen.

Det medførte, at hun tog et års pause fra sangkarrieren for at være ved hans side.

Her ses hele familien i 2011 ved det kendte kasino Caesars Palace i Las Vegas.
Her ses hele familien i 2011 ved det kendte kasino Caesars Palace i Las Vegas. Foto: STEVE MARCUS
Vis mere

»Vi vidste, at det (hans død, red.) ville ske. Men det er meget svært, når man ser en, man elsker forsvinde et stykke ad gangen,« siger hun og tilføjer:

»Det er ikke let, men jeg vil være stærk.«

Celine Dion fortæller, at hun er meget stolt af, at hun forberedte parrets tre børn på deres fars død.

Hun fortæller også, hvad de gjorde, efter det var sket.

»Da deres far døde. sagde jeg. Solen er gået ned, og jeg må tale med jer. Husker i filmen 'OP' (Disney-film, red.)? Vi hyldede ham og livet med at sende balloner op til ham,« siger hun og viser, hvordan hun og børnene også pustede glimmer op i luften.

Upopulær kærlighed
Den canadiske sangfugl mødte sin fremtidige mand, da hun kun var 12 år gammel - han var 38 år og blev hendes manager. Det var dog først senere, at kærligheden opstod mellem Celine Dion og Rene Angélil.

Omkring 15 år senere blev de gift på trods af den store aldersforskel, men det har aldrig været et problem for parret. Det var kun familien, der til at starte med synes, det var underligt.

»Min mor så ham ikke som den ideelle drømmeprins. Det var meget hårdt,« sagde Dion i 2013 til Access Hollywood omkring starten på forholdet, der varede i over 21 år.

Celine Dion har også tidligere forklaret, at de havde mange drømme og mål, som de ville nå sammen, og det var det, som bandt dem sammen.