Cecilie Hother og kæresten Thomas Gregers Honoré er blevet gift i al hemmelighed.

'Ja, der er kommet ring på fingeren. Og den har faktisk sidder der i meget lang tid,' skriver tv-værten på sin blog.

Her deler hun et billede af den enkle guldring, som symboliserer hendes og mandens ægteskab.

Samtidig deler hun årsagen til, at brylluppet har været holdt hemmeligt.

Cecilie Hother med kæresten - nu ægtemanden - Thomas Gregers Honore i 2015.
Cecilie Hother med kæresten - nu ægtemanden - Thomas Gregers Honore i 2015. Foto: Claus Bech
Vis mere

'Vi ville gerne holde vores bryllup helt privat og kun for os, og det er jo lykkes. Vi var meget enige om at vi begge deler så meget af vore hverdag, så lige dette, ville vi gerne værne om, bare os 2, i en tid. Det var vores ting. Vores lille kærlige-ægteskabs-hemmelighed,' skriver Cecilie Hother.

Det var ikke kun parrets følgere, der ikke fik lov at følge med. Der gik nemlig også en rum tid, før de fortalte det til familien.

'Det var virkelig et intimt bryllup, i støvregn, i faklernes skær under den gamle eg i Dyrehaven, som vi begge elsker. Bjarne Als, min ven fra Bering Blomster, var den eneste som vidste om bryllupet, for han lavede den smukke brudebuket. Og han havde lavet en buket, som var alle de blomster som jeg holder så meget af.'

Cecilie Hother deler på sin blog billeder af parret, der står foran en hjerteformet blomsterkrans i skumringen iført afslappet tøj og varme frakker.

Senere vil de dog holde en rigtig fest med stor kjole og hvad der ellers følger med, fortæller hun.

Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré blev i 2016 forældre til datteren Ellinor.

Og da det skete, vidste de, de skulle være sammen for evigt, skriver Cecilie Hother på sin blog.

'Da Ellinor kom til verden blev vi for alvor bundet sammen resten af vores liv – på den gode gode måde. Et barn er jo det største commitment vi får i livet til hinanden. Brylluppet er med til at gøre det commitment endnu større synes jeg.'