Cecilie Hother ses ofte med et stort smil på læberne, og nu har tv-værten fået endnu mere at glæde sig over.

Hun er nemlig blevet anklaget for at have retoucheret størrelsen på sin bagdel på et billede, hun har lagt på Instagram. Noget, der kun har givet godt humør til værten.

Ifølge Hother selv er den runde bagdel helt naturlitg, og hun har svært ved at tage det som andet end et kompliment, at folk simpelthen synes, hendes bagdel er for god til at være sand.

'Simpelthen den bedste start på dagen. Mine lettere overdimensionerede fedtdepoter aka min mås er blevet anklaget for at være redigeret,' skriver stjernen i et opslag.

Her har hun lagt et 'screenshot' på af den oprindelige kommentar fra en følger, som altså ikke lagde fingre imellem, da hun kritiserede tv-værten.

'Hvad får en voksen kvinde til åbenlyst at redigere sin numse er mig en gåde. Specielt når denne voksne kvinde er en mor, der skal lære sine børn, at de er smukke, som de er.'

Sådan lyder spørgsmålet fra den vrede bruger, som ud fra knap så solide beviser altså vurderer Hothers numse til at være falsk.

Hele sagen har dog ikke kun resulteret i en smigret tv-vært. Den har nemlig også gjort, at Hother har fået sig et nyt kælenavn.

Her ses Hother med sin mand, Thomas Gregers Hopnoré tilbage i 2015.
Her ses Hother med sin mand, Thomas Gregers Hopnoré tilbage i 2015. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Ægtemanden Thomas Gregers Honoré er begyndt at kalde sin hustru for 'Fotoshop-mås', skriver vejrværten.

Hother har desuden lagt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun går helt tæt på bagdelen.

Hun trækker op i kjolen og peger på sin strømpebukseklædte bagdel, og sammen med billedet står teksten:

'Her er den så ... ingen redigering.'