Modellen Cecilie Haugaard har haft en forrygende sommer, hvor hun er blevet gift med sin udkårne, sangeren Christopher, og har landet tjansen som vært for TV 2-satsningen 'Danmark har talent.

Sammen med youtuberen Rasmus Brohavehar hun overtaget værtsrollen fra Felix Smith og Christopher Læssøe, og nu afslører hun, hvordan jobbet blev hendes.

Det gør hun til magasinet Alt for damerne i en snak om Christophers betydning for hendes liv.

»Jeg har fået nogle tilbud, som jeg nok aldrig ville have fået, hvis det ikke var for ham og hans netværk. Mine egne venner er mest konsulenter og advokater, musik- og tv-branchen har ikke haft en plads i min verden før nu. Det var for eksempel Christophers booker, der foreslog mig til 'Danmark har talent',« siger Cecilie Haugaard.

Model og TV-vært Cecilie Haugaard fotograferet i sit hjem på Christianshavn torsdag 11. juli 2019.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Model og TV-vært Cecilie Haugaard fotograferet i sit hjem på Christianshavn torsdag 11. juli 2019.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Det er nu ikke fordi, Haugaards succes er afhængig af hendes mand. Den 28-årige model er en succesfuld influencer på Instagram, hvor 180.000 følger hendes profil 'cillemouse'.

Desuden har TV 2 lavet miniserien 'Cillemouse - Den falske virkelighed'. Her følger man hendes liv, og hendes opgør med den opstillede virkelighed på Instagram, hvor man altid skal se smuk, glad og succesfuld ud.

Samtalen med Alt for damerne kommer også ind på Haugaards storstillede bryllup denne sommer, som opfyldte alle hendes drømme om den store dag.

»Det var endnu mere magisk, end jeg havde troet. Jeg var på arbejde og optog auditions med ”Danmark har talent” i fem dage op til brylluppet, så jeg nåede ikke at blive nervøs og stresset. Så havde vi en enkelt fridag sammen, og så gik det løs med en hel weekend,« siger 'Cillemouse'.