I mere end 30 år har folk haft en mening om Casper Christensen. Også dem, der ikke kender ham. Der bliver især sat lighedstegn mellem ham og hans karakter i 'Klovn'. Men ifølge ham selv kunne de næsten ikke være mere forskellige. Men hvordan holder man fast i sig selv, når omverdenen prøver at låse en fast i en bestemt rolle?
Hvordan tror du, andre ser dig?
»Jeg går ikke så meget op i det, men jeg ved, at der er mange af dem, som ikke kender mig, der ser mig som Casper fra 'Klovn', og de mennesker, som kender mig, ved, at jeg nok nærmest er det modsatte. Folk begyndte at have en mening om mig, da jeg var 20 år, så jeg har været nødt til at lade det være. Man bliver vanvittig, hvis man skal tænke på, hvad andre mennesker tænker om en. Det kan ikke nytte noget.«
Har det været svært at komme til den erkendelse?
»Jo, det har været meget svært. Det har været hårdt. Når jeg er ude, taler folk til mig, som om de kender mig, men det er jo ham fra 'Klovn', de taler til, og i den jargon. Der er det med at holde hovedet koldt og minde sig selv om, at det ikke er sådan, jeg er – det kan godt være vanskeligt. Jeg har brugt lang tid på at tænke på, hvordan jeg kunne slippe det.«
Kan det smitte af?
»Ja, det kan det. For det kan være rart at møde folk med det, de tror, de genkender, så nogle gange kan man nærmest blive den person. Taylor Swift sagde engang: 'Man er den person resten af livet, som man er første gang, man bliver kendt.' For folk vil blive ved med at møde dig som den person. Så medmindre du selv laver et stort nummer ud af det og siger stop, så bliver du holdt fast i den figur.«
Hvordan holder man så fast i sig selv?
»Man skal først og fremmest forstå, at man er ved at blive en figur, og så skal man forstå, at andre menneskers tanker om en faktisk ikke er vigtige. Men det kan være en svær øvelse.«
Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
»Det er, at man ved så mange ting. Erfaring er fantastisk. Det er virkelig en gave. Det er rart at vide noget om en masse ting, og at man ikke er usikker. Der er mange felter, hvor jeg slet ikke oplever at føle mig usikker, og jeg er med på, hvad der foregår. Hvis det er noget helt nyt og noget med teknik, så er jeg selvfølgelig slet ikke med. Men min erfaring gennem livet har gjort, at jeg kan føle mig godt tilpas de fleste steder og i de fleste samtaler, jeg indgår i – det synes jeg er rigtig fedt.
