'Klovn', 'Langt fra Las Vegas', 'Tæskeholdet' og meget andet. Ja, Casper Christensen har sat sit præg på dansk comedy gennem mange år.
Derfor er det nærliggende at spørge den 51-årige komiker om, hvad han er mest stolt af.
På sin Instagram-profil har Christensen afsløret, hvad det er, men det er uden for komikken, du finder svaret.
'Klovn'-skaberen er nemlig mest stolt af sine fire børn.
Børnene har Casper Christensen med to forskellige kvinder: Anette Toftgård og Isabel Friis-Mikkelsen.
De fire børn er Cajsa, Marvin, Cooper og Jagger Christensen, hvor Cajsa er den ældste.
»Jeg bliver ofte spurgt om, hvad jeg er mest stolt af. Klovn, mandrillen, Tæskeholdet osv. ... men svaret findes et helt andet sted,« skriver komikeren helt præcis i opslaget.
51-årige Christensen har desuden tidligere dannet par med skuespilleren Iben Hjejle.

Casper Christensen er aktuel med den tredje og sidste 'Klovn'-film, der har premiere i slutningen af januar.
Filmen er naturligvis lavet i samarbejde med kammeraten Frank Hvam, og har fået navnet 'Klovn The Final'.
Serien 'Klovn' har kørt over de danske tv-skærme siden 2005, hvor den første sæson kom på gaden.
51-årige Casper Christensen danner til daglig par med Isabel Friis-Mikkelsen.

