I ‘Klovn’ arbejder Casper Christensen og Frank Hvam ud fra virkeligheden. Det gør sig også gældende i den nye sæson. Og så alligevel ikke. Casper Christensen har fået en ny kone, som ikke afspejler det virkelige liv.

Det var ellers tilfældet i de første seks sæsoner af ‘Klovn’, der rullede over skærmen fra 2005 til 2009, og i de to film fra henholdsvis 2010 og 2015. Her var det Iben Hjejle, der optrådte som Casper Christensens kæreste. I virkelighedens private liv dannede de to også par.

Men tingene har ændret sig i den populære tv-series syvende sæson. Isabel Friis Mikkelsen, Casper Christensens 'virkelige' kone, har ikke ønsket at medvirke i tv-serien. Og det er der en meget simpel forklaring på.

'Det er super enkelt. Isabel gider ikke sådan noget pjat,' skriver Casper Christensen i en sms til B.T.

I stedet har Aqua-sangerinden, Lene Nystrøm, sagt ja til at være Caspers nye 'Klovn'-kone, som han selv skrev på sin Instagram-profil i august 2017.

Casper Christensens ægteskab med Isabel Friis Mikkelsen er komikerens andet af slagsen. I 1996 blev Casper Christensen gift med den nu tidligere tv-værtinde Anette Toftgård, og sammen fik de to børn, Marvin og Cajsa.

I 2002, da han stadig var gift med Anette Toftgård, kunne Se og Hør afsløre, at han havde indledt et forhold med skuespillerinden Iben Hjejle.

Casper Christensen og Iben Hjejle.
Casper Christensen og Iben Hjejle. Foto: FLINDT MOGENS
Vis mere

I 2003 blev han således skilt fra Toftgård og kunne officielt kalde sig kærester med Iben Hjejle. To år senere i 2005 havde Iben Hjejle ikke længere kun rollen som Casper Christensens kæreste i privaten, men nu også i tv-serien ‘Klovn’.

Iben Hjejle og Casper Christensen gik fra hinanden i marts 2011 efter otte år sammen.

Den 13. september 2014 fulgte hans gode ven og kollega Jarl Friis Mikkelsen sin datter, Isabel Friis Mikkelsen, op ad Vor Frue Kirkes kirkegulv til den 18 år ældre Casper Christensen, der ventede ved alteret.

I januar 2017 fødte hun sønnen Cooper, parrets første og Casper Christensens tredje barn.

Casper C og hans nuværende kone, Isabel Friis-Mikkelsen, der er født i 1986.. Hun er indehaver af skønhedssalonen BLOW i Adelgade i det indre København og arbejder også hos produktionsselskabet Douglas Entertainment.
Casper C og hans nuværende kone, Isabel Friis-Mikkelsen, der er født i 1986.. Hun er indehaver af skønhedssalonen BLOW i Adelgade i det indre København og arbejder også hos produktionsselskabet Douglas Entertainment. Foto: FLINDT MOGENS
Vis mere