TV-kendissen Caroline Fleming er færdig i ledelsen af skønhedsklinikken Caolin.

Hun er netop fratrådt som direktør i hendes og kæresten Frederik Kølles virksomhed FredCaro Group, ligesom hun har trukket sig fra bestyrelsen i både selskabet og selve klinikken, som ejes af det fælles selskab.

Det fremgår af det offentlige virksomhedsregister.

B.T. forsøger ligeledes at få en kommentar fra Caroline Fleming, men det har endnu ikke været muligt.

Hendes tilbagetrædelse fra direktionen i sin og kærestens skønhedsklinik er med virkning fra onsdag i denne uge.

Det betyder, at hendes kæreste og partner, Frederik Kølle, er alene tilbage i direktionen i selskaberne.

Det er uvist, hvad der er årsagen til Caroline Flemmings fratrædelse.

Tv-kendissen og plastikkirurgen tabte imidlertid sidste år 8,8 millioner kroner i deres klinik. Underskuddet var ifølge parret forventet og et resultat af store investeringer i opstarten af klinikken. Læs mere om det HER.