Der er sat endelig punktum i skilsmissen mellem Caroline og Rory Fleming efter tre års strid mellem de to parter.

Skilsmissen mellem tv-baronessen og den engelske rigmand er ende lig gået igennem. Det kan B.T. kan i dag afslører.

Det skete den 17. maj, hvor begge parter skrev under på en såkaldt 'absolut forsegling' ved skilsmissekontoret i London. B.T. erfarer, at der nu vanker en stor pengesum til Caroline Fleming i mål med den formue Rory Fleming besidder.

Uofficielt har parret været adskilt i mere end tre år, og Caroline Fleming har da også fået et barn med den danske fodboldstjerne Nicolas Bendtner i mellemtiden. Et forhold, som først så ud til at skabe komplikationer med skilsmissen, men som i sidste ende ikke har haft alvorlige indvirkninger.

Nu kan Caroline Fleming endelig se frem til at få en stor sum penge udbetalt. Det fortæller en af Storbritaniens mest vidende skilsmisseadvokater ved prestige-ægteskaber, Maeve O'Higgens fra advokatfirmaet Silverman Sherliker, til B.T.

- Først når den 'absolute forsegling' er blevet retslig tinglyst, kan ægteskabet brydes, og så skal enhver betale sit. Så hun skal nu have sin del af boet. Og det skal hun have udbetalt efter de aftaler, som parret har indgået, siger Maeve O'Higgins.

Ud fra skilsmissepapirerne, som B.T. har fået aktindsigt i, er det ikke muligt at tyde, præcist hvor mange penge Caroline Fleming får udbetalt. Hun har dog flere gange afvist, at der skulle være tale om 3,7 mia., som er omkring det halve af Rory Flemings formue.

LÆS MEGET MERE I B.T. I DAG