'RIP, kæreste veninde'.

Sådan skriver Caroline Fleming på Instagram tirsdag morgen. Dagen efter, at hendes veninde gennem mange år Henriette Zobel er gået bort.

'Må din sjæl finde den ro og kærlighed, du fortjener,' skriver den 44-årige baronesse videre.

Caroline Fleming og Henriette Zobel nåede at kende hinanden gennem mange år.

Caroline Fleming mindes sin gode veninde Henriette Zobel.
Caroline Fleming mindes sin gode veninde Henriette Zobel. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den nu afdøde 57-årige designer benyttede flere gange sin gode veninde som blikfang for sit tøjfirma Pureheart, der gik konkurs tilbage i 2011.

'Når en, du elsker, dør, kommer du aldrig rigtig over det. Du lærer bare langsomt, hvordan du lever videre uden dem. Men holder dem altid tæt og sikkert i dit hjerte,' skriver Caroline Fleming i sit opslag om venindens død.

B.T. har talt med Jesper Thomsen, der er manager for Caroline Fleming. Han fortæller, at tv-baronessen ikke har lyst til at uddybe sit opslag.

Henriette Zobel blev fundet død af et familiemedlem mandag eftermiddag.

Henriette Zobel blev blot 57 år gammel.
Henriette Zobel blev blot 57 år gammel. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Hun havde været syg gennem en længere periode. Familien har dog valgt ikke at fortælle offentligheden, hvad hun fejlede.

Det fortalte familiens præst tidligere tirsdag.

»Det er af respekt for Henriette. Henriette var meget udadvendt, men hun var samtidig et meget følsomt menneske indadtil, og vi er overbeviste om, at hun ikke ville have haft lyst til, at sygdommen skulle kendes af offentligheden.«

Det er i skrivende stund uvist, hvor og hvornår bisættelsen af Henriette Zobel vil finde sted.