Den amerikanske forfatter, producer, instruktør og skuespiller Carl Reiner er død.

Det bekræfter hans assistent Judy Nagy til mediet Variety, som også fortæller, at han døde af naturlige årsager i hans hjem i Beverly Hills i mandags. Han blev 98 år.

Tirsdag morgen lagde sønnen et opslag på Twitter, hvor han også bekræftede dødsfaldet. Til opslaget skrev han:

'Min far døde i går. Imens jeg skriver det her, gør mit hjerte ondt. Han var mit guidende lys.'

I sin levetid nåede Carl Reiner at vinde ni Emmy awards, herunder fem for tv-serien 'The Dick Van Dyke Show.'

Hans mest populære film, som han har instrueret, er 'Oh God' fra 1977, 'The Jerk' fra 1979 og 'All of Me' fra 1984.

Derudover har han spillet med i 'Ocean's Eleven', 'Two and a Half Men' og 'Hot in Cleveland'. Han har også lagt stemme til flere serier, herunder 'Family Guy', 'American Dad', 'King of the Hill' og 'Bob's Burgers.'

Flere af hans Hollywood-kolleger har også været på de sociale medier for at hylde ham. Blandt dem er skuespilleren Alan Ada, som i et opslag på Twitter skriver:

'Min ven Carl Reiner døde i går aftes. Hans talent vil leve i lang tid, men tabet af hans venlighed og anstændighed efterlader et hul i vores hjerter. Vi elsker dig, Carl.'