Et nyt lesbisk power-par er sprunget ud: nemlig Cara Delevingne og Ashley Benson.

Nu har de endelig bekræftet det, de fleste af deres fans for længst har luret:

Topmodellen og skuespillerinden er kærester.

Det afslører de selv i et opslag på Instagram, hvor den 26-årige model giver den tre år ældre Ashley Benson et ømt kys.

Opslaget er kun fulgt af et hashtag 'pride', et hav af emojier med regnbuer og hjerter og så den udkårnes navn: @ashleybenson.

Ashley Benson svarede på opslaget med en masse hjerter.

Det filmklip, der optræder i klippet på det sociale medier, er hentet fra filmen 'Her Smell' fra 2018,' som de begge spiller med i.

Det seneste års tid er de to flere gange blevet set sammen, men indtil nu har de ikke været meget for at sætte ord på forholdet.

Ashley Benson. (Arkivfoto)
Ashley Benson. (Arkivfoto) Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

»De bor sammen, og det har de gjort i et stykke tid,« siger en anonym kilde til kendis-sitet eonline.com og tilføjer:

»Det er Caras første rigtige hjem i L.A., og de nyder virkelig at være sammen. Ashley har aldrig været i et forhold som dette, og hun er lykkeligere end nogensinde.«

Selv om parret har holdt detaljerne om deres forhold for sig selv, begyndte deres fans at spekulere, da de for et års tid siden flere gange blev set sammen.

Cara Delevingne har tidligere talt åbent om sit sexliv og sin status som biseksuel.