Den nye musical-version af 'Den eneste ene' vinder først til sidst

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er muligt, at kærlighed kan overvinde dårlig sædkvalitet, som Susanne Bier sagde i BT onsdag.

Men når det gælder 'Den eneste ene' må man sige, at 'size matters'.

Med 'Den eneste ene' version 3.0 har Susanne Bier og Jesper Winge Leisner ladet musicalen skrumpe. Fra det store, sprælske Peter Langdal widescreen-format i Forum (2005) til den næsten intime scene i Glassalen.

Grundscenografien er den samme. Men den nye er langt fra så bjergtagende og spektakulær som den første. Bare ærgerligt, Sonny Boy.

Men så er der jo den prægtige musik og den charmerende historie om Sus, Niller, Sonny og Lizzie. Lever magien? Ja, men skal helt ind i anden afdeling, før det kribler. Først skal man acceptere det nye set-up.

Scenografien ligner en old school Bennetton-reklame. Et fyrværkeri - det er jo Tivoli - af pangfarver, eviggrønne oneliners og piplende popsange.

Halvdelen af det nye cast har været med i 'Vild med dans'. Men der går lang tid, før der kommer gang i festen.

Alle kæmper for at forløse den rette bier'ske feelgood stemning. Størst problemer har hovedrollen, Mia Lyhne. Mia er et unikt komisk talent, det ved alle. Men hun virker noget akavet. Noget ukomfortabel i rollen som romantic commedienne. Nicolai Kopernikus er gennemsympatisk som Niller, men hverken han eller Lyhne skaber de sommerfugle i maven, der den romantiske komedies epicenter.

Til gengæld tager Linda P Glassalen med storm. Hun ER Mulle, og sikke hun kan synge

Christiane Schaumburg-Müller er helt uimodståeligt... blond som Stella.

Hvis filmversionen var en stor komfortabel, amerikansk flyder. Ja, så er den nye musical en lille fransk fræser. Den kører, når først man lærer den at kende.

’Den eneste ene’.

Premiere onsdag aften i Glassalen i Tivoli

Hovedrollerne: Mia Lyhne, Nicolaj Kopernikus, Christiane Schaumburg-Müller, Linda P., Robert Hansen, Jimmy Colding, Xenia Lach-Nielsen.

Iscenesættelse: Kenneth Kreutzman.

Musik: Thomas Helmig og Jesper Winge Leisner.