Sir David Attenborough.

Alene navnet på manden med den karakteristiske stemme bag dokumentarer såsom 'Vores Planet' og 'Den Blå Planet' nærmest runger af respekt og æresfrygt.

Der er da også stor prestige i at få lov til at fotografere den 94-årige respekterede og anerkendte dyre- og naturformidler gennem 60 år.

Noget, som Brooklyn Beckham, søn af fodboldspilleren David Beckham og 'Spice Girl'-stjernen Victoria Beckham, for nyligt fik lov til, da Sir David Attenborough optog scener til sin nye film med titlen 'A Life on Our Planet'. Det skriver Mirror.

Brooklyn Beckhams nye billeder af Sir David Attenborough bliver kritiseret massivt på sociale medier.
Brooklyn Beckhams nye billeder af Sir David Attenborough bliver kritiseret massivt på sociale medier. Foto: HANNAH MCKAY
Vis mere

Søndag delte den 21-årige kendissøn så en række af de billeder, som han har taget af Sir David Attenborough, men de er bestemt ikke blevet så velmodtaget, som han højst sandsynligt havde ønsket.

På Instagram er de negative kommentarer nemlig strømmet ind under opslaget, som Brooklyn Beckham har skrevet følgende tekst til:

'Jeg er så glad for endelig at kunne dele disse billeder. Jeg var så heldig at blive inviteret med Sir David Attenborough, da han skulle filme scener til sin nye film. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg fik lov til at fotografere ham.'

Men som nævnt får Brooklyn Beckham ikke store roser for sine billeder. Tværtimod bliver han udskældt for sine manglende evner og for kun at blive udvalgt, fordi han er søn er David og Victoria Beckham.

Brooklyn Beckham med sine kendte forældre.
Brooklyn Beckham med sine kendte forældre. Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere

'Heldig? Du kan vel ikke være så naiv at tænke, at du ville have haft samme mulighed, hvis du havde været en normal person,' skriver en bruger for eksempel.

'Gad vide, hvordan sådan en amatør kan få lov til at fotografere Sir David Attenborough... Nå ja, på grund af sin mor og far,' skriver en anden.

'Jeg kunne have taget bedre billeder med min iPhone,' skriver en tredje og får medhold af en fjerde:

'Wow, er det ikke fantastisk, hvad man kan få lov til med berømte forældre, selv om man intet talent har?'.

Brooklyn Beckham delte billederne af Sir David Attenborough søndag, og de har i skrivende stund fået knap 150.000 likes samt knap 400 kommentarer, hvor iøjefaldende mange altså sviner Brooklyn Beckham til.

Der er dog enkelte kommentarer hist og pist, som anerkender hans glæde.

'Han er vores tids legende. Du er heldig, Brooklyn Beckham,' skriver en følger for eksempel.

Brooklyn Beckham har endnu ikke kommenteret kritikken af hans fotografiske evner. Mirror har forsøgt at få en kommentar fra ham gennem hans repræsentant, men det er endnu ikke lykkedes dem.

Brooklyn Beckham er Beckham-parrets ældste af fire børn. Han droppede i 2018 ud af kunst- og designskolen New York's Parsons School of Design.

Sidste år var han i praktik hos den anerkendte fotograf John Rankin Waddell.

Du kan se Brooklyn Beckhams billeder af Sir David Attenborough herunder: