Jodi Montgomery.

Navnet er måske umiddelbart ukendt for de fleste, men ikke desto mindre er det navnet på en kvinde, der er i to år har haft stor magt over en verdenskendt popstjerne.

Jodi Montgomery blev nemlig i 2019 udpeget som medformynder over Britney Spears, fordi sangerindens far, Jamie Spears, blev alvorligt syg og ikke kunne administrere den massive formue alene.

Men nu tager Jodi Montgomery bladet fra munden og giver Britney Spears' ret i, at faderen har udnyttet datteren.

Britney Spears.
Britney Spears. Foto: Eduardo Munoz
Vis mere

Ifølge retsdokumenter, som TMZ har fået indsigt i, påstår Jodi Montgomery, at hun er den eneste af de to, der har forsøgt at hjælpe Britney Spears tættere på sit mål om at blive fri fra sit formynderskab.

I retsdokumenterne, som blev indgivet fredag, påstår Jodi Montgomery også, at hun gennem de seneste år har modtaget 'utallige' beskeder fra Britney Spears, hvori sangerinden beder om hjælp til at få fjernet faderens magt over hende.

Montgomery påstår endvidere, at Britney Spears' far skal have brugt 'mere end to millioner dollar' af Britney Spears' penge for at betale for sine advokatregninger i hans kamp om at forblive sangerindens værge.

Jamie Spears har tidligere udvist utilfredshed med, at Jodi Montgomery skal have taget beslutninger omhandlende sangerinden uden at koordinere det med ham først.

Jamie Spears og Britney Spears.
Jamie Spears og Britney Spears. Foto: Uncredited
Vis mere

Dette nægter Jodi Montgomery dog skulle være tilfældet.

»Alle beslutninger koster penge, og alle udgifter skal gå gennem Jamie,« lyder det fra Jodi Montgomery i de nye retsdokumenter.

Ifølge hende selv samarbejder hun i øjeblikket med Britney Spears' lægestab for at udarbejde en behandlingsplan, der i sidste ende skal betyde, at formynderskabet kan droppes.

Hun påstår, at hendes hovedfokus er Britney Spears' helbred, hvorimod Jamie Spears' fokus omhandler økonomi og magt.

Jamie Spears har endnu ikke kommenteret påstandene fra Jody Montgomery.