'Energien, der kommer af at være en fri kvinde, har aldrig føltes bedre'.

Sådan skriver Britney Spears til et opslag, som hun har delt på Instagram natten til fredag dansk tid.

Opslaget har hun krydret med to vovede billeder, hvor hun poserer komplet nøgen.

Den 40-årige popsangerinde har dog skjult sine kønsdele med hjerte-emojis, mens hun har dækket sine brystvorter med sin arm og en lille blomst.

Det eneste tøj, hun har på, er et par lange, hvide strømper, som hun har trukket op til knæene.

Se billedet herunder (artiklen fortsætter under opslaget):

Nøgenbillederne af Britney Spears har i skrivende stund fået over 1,6 millioner likes.

Sangerinden har slået kommentarer fra på sit opslag, så derfor er det ikke muligt for hendes 38,4 millioner følgere at kommentere billederne.

Det er kun et par måneder siden, at popstjernen fik ophævet det formynderskab, som hendes far har haft over hende i mere end 13 år.

Formynderskabet blev en realitet i 2008, da Britney Spears fik et offentligt sammenbrud og blandt andet kronragede sig selv foran adskillige paparazzier.

Britney Spears i 2008, efter hun klippede sig skaldet.
Britney Spears i 2008, efter hun klippede sig skaldet. Foto: Unknown
Vis mere

I de seneste år har sangerinden dog kæmpet en hårdnakket kamp for at få retten til at bestemme over sit eget liv tilbage.

En kamp, hun vandt i november, og som hun altså nu tilsyneladende nyder til det fulde ifølge sit opslag på Instagram.

'Free woman energy has never felt better', skriver hun i hvert fald til billederne.