Det er ikke ligefrem kutyme, at popstjerner taler i rosende vendinger om hinanden. I flere tilfælde kan de slet ikke udstå hinanden.

Men Britney Spears har tilsyneladende ikke det problem. I hvert fald ikke med sanglærken Taylor Swift.

Den 41-årige Spears er nemlig ovenud begejstret for sin 33-årige kollega.

Instagram har hun delt et længere opslag med to billeder af sig selv med Taylor Swift. Og her skamroser hun Swift.

Spears roser Taylor Swift.
Spears roser Taylor Swift. Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Deres første møde var tilbage i 2003, hvor en ung Taylor Swift insisterede på at få lov til at synge for Britney, da hun var på sin 'Oops … I did it again'-tour.

Hendes assistent bankede på døren og sagde: 

»Jeg har en pige ved navn Taylor, der gerne vil komme og synge for dig,« sagde han, hvorefter Britney Spears sagde: 

»Selvfølgelig.«

Ifølge Britney Spears sang den unge pige en smuk sang, mens hun spillede guitar.

»Jeg var sådan lidt. Wow wow, hun er utrolig,« skriver Britney, der også fik taget et billede med den unge pige.

Og resten af historien kender de fleste. For Taylor Swift blev til en af verdens største popstjerner.

Og her er Britney Spears klar med mere ros:

»Hun blev en af de mest ikoniske popsangerinder i vores generation,« lyder det fra Spears, der også tilføjer, at hun til enhver tid foretrækker en musikvideo med Swift fremfor en film.

»Hun er fremragende. 'Girl Crush',« skriver Spears. 

Og mange fans vil nok give Spears ret i, at Swift er fremragende. I hvert fald er hendes succes kæmpestor.

Og den kan også måles i penge. For få uger siden kunne Bloomberg opgøre 33-årige Swifts formue til at være på over en milliard kroner.

Dermed rykkede hun op i den særlige klub af kvindelige superstjerner som Beyonce, Rihanna, Madonna, Dolly Parton og Céline Dion, der tjener absolut mest.