Britney Spears og hendes forlovede Sam Asghari kunne tidligere på året fortælle, at de ventede deres første barn sammen.

Lørdag aften kom parret med den triste nyhed, at de har mistet deres ufødte barn.

»Det er i dyb sorg, at vi må meddele, at vi har mistet vores mirakelbarn tidligt i graviditeten. Dette er en hjerteskærende tid for enhver forælder,« skriver parret i et opslag på Spears' Instagram-profil.

»Det er muligt, at vi skulle have ventet lidt længere, før vi annoncerede graviditeten, men vi var bare spændte og så frem til at dele den gode nyhed,« skriver parret videre i opslaget.

De skriver også i opslaget, at den kærlighed, som de har til hinanden, er deres styrke, og at de fortsat vil forsøge at få en baby sammen.

I opslaget slutter de af med at skrive, at de takker for al støtten i denne svære tid og beder samtidigt om respekt for privatlivets fred.

Den triste nyhed kommer blot få dage efter, at Sam Asghari i en story på Instagram skrev, at datoen for parrets bryllup var blevet sat.

Således skriver Britney Spears' forlovede gennem de sidste otte måneder, Sam Asghari, i en story på Instagram.

Den 28-årige personlige træner og skuespiller afslørede dog ikke, hvornår den store dag skal stå – og det kommer offentligheden også først til at vide på bagkant, forklarede han.

»Ingen vil vide det før dagen efter,« skrev han til et billede, hvor han og hans 12 år ældre popstjernekæreste kyssede og viste forlovelsesringen frem.

I 2016 mødte Britney Spears sin kommende mand, da han var med til at optage musikvideoen til popstjernens sang 'Slumper Party'.

Andre læser også