Den britiske tv-vært Piers Morgan har før udtrykt sin utilfredshed med hertuginde Meghan.

Nu langer han endnu engang ud efter Meghan, som han mener opfører sig ‘som en Kardashian’, skriver britiske Metro.

I et interview til den britiske radiostation LBC, fortæller Piers Morgan blandt andet, at han har ondt af Meghans far, Thomas Markle.

Piers Morgan har tidligere interviewet Thomas Markle i programmet Good Morning Britain, og han mener ikke, hertuginden har behandlet ham godt.

Den britiske journalist og tv-personlighed Piers Morgan.
Den britiske journalist og tv-personlighed Piers Morgan. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Samtidig mener tv-værten, at hertuginde Meghan udviser nogle ‘bekymrende tendenser’.

»Ikke mindst, hvis man gør deres hjem op. Det er en regning på 2,5 millioner pund (ca. 20 millioner kroner, red.) til skatteborgeren. Det er en opførsel som en Kardashian, ikke en, der har giftet sig ind i den royale familie, så de skal være varsomme,« siger Piers Morgan til LBC ifølge Metro.

Piers Morgan har mange gange tidligere været ude med riven efter hertuginde Meghan.

Særligt har den britiske tv-vært og kendis været en markant stemme i debatten om Meghans forhold til faderen Thomas Markle.

Den britiske journalist og tv-personlighed Piers Morgan.
Den britiske journalist og tv-personlighed Piers Morgan. Foto: LEON NEAL
Vis mere

Den kontroversille britiske tv-vært har også tidligere åbent fortalt, at han tidligere har været venner med Meghan, og gennem to år lærte de ifølge ham hinanden at kende.

Da Meghan blev sat i forbindelse med prins Harry, var Piers Morgan dog angiveligt ikke god nok til hende længere, og det har blandt andet fået tv-værten til i flere omgange at kalde hende falsk.

»Jeg håber, Harry ved, hvad han gør,« har Piers Morgan tidligere sagt i programmet Today Show.

Piers Morgan er journalist og har desuden tidligere været dommer i flere forskellige talentshows som American Idol og Britain's Got Talent.