Ligesom så mange andre var Brian Austin Green i chok, da han fik den sørgelige nyhed at vide.

At Luke Perry, der spiller Dylan McKay i kultserien Beverly Hills 90210, var død i en alder af 52 år.

I sin egen podcast '... With Brian Austin Green' fortæller skuespilleren, som er kendt for sin rolle som David Silver i serien, hvad Luke Perry betød for ham.

»Luke var en speciel fyr. Jeg sørger stadig over ham. Der er en del af mig, der er chokeret over, at jeg taler om Luke på den her måde. Vi vidste alle, at vi på et eller andet tidspunkt skulle håndtere at miste medvirkende og venner, men slet ikke så tidligt,« siger Brian Austin Green der er 45 år i dag.

Arkivfoto af Luke Perry.
Arkivfoto af Luke Perry. Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Luke Perry døde 4. marts, efter han blev ramt af et slagtfilælde.

En repræsentant for skuespilleren fortalte, at Luke Perry var omgivet af sine børn Jack og Sophie, sin forlovede Wendy Madison Bauer, ekskone Minnie Sharp, mor Ann Bennett, stedfar Steve Bennett, bror Tom Perry, søster Amy Coder og andre nære familiemedlemmer og venner.

Brian Austin Green har også kun positive ord tilovers for sin tidligere kollega.

»Luke var det slags menneske, som ingen havde et ondt ord at sige om. Han var bare en fantastisk fyr.«