Brad Pitt og Angelina Jolie har én nanny til hver af deres seks børn. Og årslønnen ligger et sted imellem 250.000 og 650.000 kroner

Det er en tidligere ansøger til jobbet som babysitter for verdens bedst kendte showbiz-par, der har afsløret hemmelighederne til hjemmesiden Popeater

Og vedkommende fortæller også følgende

For overhovedet at komme i betragtning til nanny-jobbet, skal man have en universitetsuddannelse. Ansøgeren skal kunne snakke minimum to sprog. Og hvis der er tale om én af Brangelinas tre adopterede børn, så skal ét af disse sprog være modersmålet  fra barnets fødeland.

Det lyder umiddelbart som høje krav for en babysitter.

Men slipper man som ansøger igennem nålens øje, bliver man til gengæld også gavmildt kompenseret.

I modsætning til mange af deres showbiz-kollegaer spiser Brad og Angelina nemlig ikke deres nanny'er med sulteløn.

Således er startlønnen minimum 250.000 kroner årligt. Og de bedst egnede kan forvente at nå så højt som 650.000 kroner årligt.

Som nanny skal man følge den store familie til deres hjem i hhv Californien, Sydfrankrig og New Orleans. Og når diverse film skal optages, flyttes arbejdspladsen til disse steder.

Om den åbenmundede ansøger fik jobbet, er uvidst. Og hvorvidt Brangelina har aktuelle jobåbninger, vides heller ikke.