Det har været en hård omgang for Annette Heick og hendes mand Jesper Vollmer, efter han i slutningen af januar måned brækkede nakken på en ferie til Thailand. Men efter en lang genoptræningsperiode er der godt nyt.

Annette Heick afslører nemlig på Facebook og Instagram, at Jesper Vollmer langt om længe er hjemme hos familien igen.

Som der står i teksten, har Vollmer stadig nogle udfordringer med især højre hånd og ben, men det lader ikke til at spænde ben for glæden.

De seneste fem måneder har han været på Center for Rygmarvsskader i Hornbæk, hvor han har gennemgået et genoptræningsforløb. Ulykken skete, da Jesper Vollmer i Thailand sprang i havet og blev slået ned af en kæmpebølge på en uheldig måde. Det gjorde, at hans hoved blev kastet mod sandbunden, og han brækkede nakken. Han gennemgik en seks timer lang operation og er nu ved at vende stærkt tilbage.

Jesper Volmer delte også sin begejstring over at komme hjem på Instagram. Her er bilen pakket og klar til hjemtransport.