Supermodellen Irina Shayk har været et af de helt store samtaleemner i kølvandet på nattens Oscar-show på trods af, at hun hverken optrådte eller var nomineret.

Hendes kæreste, Bradley Cooper, som også er far til hendes barn, indtog nemlig under prisuddelingen scenen for at optræde med en meget intim udgave af mega-hittet 'Shallow'.

Hollywood-stjernen og Gaga gik hånd i hånd mod scenen, inden de satte sig ved pianoet - helt tæt.

Flere gange under sangen var deres ansigter så tæt på hinanden, at flere seere troede, de ville kysse.

Actress and Singer Lady Gaga talks with Irina Shayk (C) and Bradley Cooper during the 91st Annual Academy Awards at the Dolby Theatre in Hollywood, California on February 24, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP)
Actress and Singer Lady Gaga talks with Irina Shayk (C) and Bradley Cooper during the 91st Annual Academy Awards at the Dolby Theatre in Hollywood, California on February 24, 2019. (Photo by VALERIE MACON / AFP) VALERIE MACON

Selvom man kunne forestille sig, at den intime optræden ville fremkalde en smule jalousi hos Irina Shayk, som har dannet par med Bradley Cooper i fire år, reagerede den 33-årige supermodel helt modsat.

Ellers er hun i hvert fald god til at skjule sine følelser.

Efter sangen uddelte hun nemlig både stående bifald og kys og knus til Lady Gaga, alt imens hendes ansigt var ét stort smil.

'Her kan man se, hvordan det stående bifald så ud inde fra Dolby, efter Lady Gaga og Bradley Cooper optrådte med 'Shallow'. Irina Shayk var den første, der rejste sig fra sædet,' skriver Chris Gardner, som er journalist på The Hollywood Reporter på Twitter.

Bradley Cooper og Irina Shayk så - trods de mange rygter - forelskede ud på den røde løber ved årets Oscar-show.
Bradley Cooper og Irina Shayk så - trods de mange rygter - forelskede ud på den røde løber ved årets Oscar-show. Mark RALSTON / AFP

Lady Gaga brød med sin forlovede Christian Carino i midten af februar, og selvom meldingen fra hendes management dengang lød på, at der ikke var nogen dramatisk grund til bruddet, tyder det på, at flere fans håber, det skyldes en blomstrende romance med Bradley Cooper, som hun spiller over for i filmen 'A Star is Born'.

'Du sidder igennem 2 timer og 14 minutter af 'A Star is born', ser denne smukke kærlighedshistorie udspille sig, og alligevel sidder du der og fortæller mig, at Lady Gaga og Bradley Cooper IKKE er forelskede. Styr dig, bro,' skriver en bruger på Twitter.

'Bradley Cooper og Lady Gaga er hemmeligt forelskede, og ingen kan overbevise mig om andet,' skriver en anden.

Hverken Hollywood-stjernen eller Gaga har dog kommenteret på sagen, så indtil videre må man gå ud fra, at deres forhold blot er venskabeligt.